Paven opfordrer til kristen enhed

Lyt til artiklen

Pave Johannes Paul den Anden opfordrede søndag under sit kontroversielle besøg i Ukraine til enhed mellem den tidligere sovjetrepubliks stridende græsk-ortodokse og romersk-katolske kirker. Det skete på en messe under åben himmel med deltagelse af op mod 100.000 katolske pilgrimme, heraf et stort antal fra nabolandene Rusland og Hviderusland. Den skrantende 81-årige pave hyldede søndagens messe som en lejlighed til at slå bro over øst-vest-skillelinjen inden for kristendommen, og han henviste til det middelalderlige Kijev som eksempel. Byen betragtes sædvanligvis som den ortodokse kirkes vugge efter ukrainernes omvendelse i 988. »Det er fødestedet for Rus (det gamle ord for Rusland)«, sagde pave Johannes Paul på ukrainsk, før han tilføjede, at »Kijev spillede blandt mange folkeslag rollen som Guds forløber ved slutningen af det første årtusind«. Protestaktioner I forbindelse med den polskfødte paves besøg i Ukraine har militante græsk-ortodokse over hele landet foranstaltet en række protestaktioner med påstande om, at paven er »forløberen for Antikrist«. Ved starten lørdag af sit fem dage lange besøg i Ukraine rettede Johannes Paul den Anden en appel til den græsk-ortodokse kirke om at »tilgive de fejl, der er begået imod den i den fjerne og nære fortid«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her