Solana: Våbenhvile i omstridt landsby i Makedonien

En våbenhvile er trådt i kraft i landsbyen Aracinovo, som i et stykke tid har været under beskydning af makedonske styrker, oplyste EUs udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, søndag. »Der hersker nu en våbenhvile, som jeg håber vil blive udstrakt til resten af landet«, sagde Solana i Skopje. Han tilføjede, at det nu skulle være muligt at fortsætte den politiske dialog. Søndag morgen genoptog den makedonske hær ellers offensiven mod de albanske oprørere trods kraftige opfordringer fra EU, der har sat mandag som deadline for en politisk løsning. Indbyggerne i Makedoniens hovedstad Skopje vågnede op til de eksplosionsagtige brøl af et russisk Sukhoi-jagerfly, et af det makedonske flyvevåbens fire nyerhvervelser, der dukkede tæt over byens tage. Sammen med de kampvogne og helikoptere, der sendte byger af granater mod oprørerne, der befinder sig i en landsby i udkanten af byen, synes Sukhoi-flyets manøvrer i lige så høj grad at være tilrettelagt for at overbevise den den stadig mere skeptiske omverden om, at krigen kan vindes, som det handlede om at tvinge oprørerne ud. Offensiv for forhandlinger Med angrebet, der blev indledt fredag, brød den makedonske hær endegyldigt den 11 dage gamle våbenhvile, der skulle muliggøre forhandlinger mellem albanske og makedonske partier om en politisk løsning på konflikten i Makedonien. »Offensiven skal hjælpe forhandlingerne på vej«, forklarede en regeringstalsmand. Albanere kræver medbestemmelse Albanerne kræver grundloven ændret, så den ikke længere kun refererer til den makedonske nation og den makedonske ortodokse kirke, men også nævner albanerne og den muslimske religion. De makedonske partier vil derimod kun gå med til at ændre grundloven, så den overhovedet ikke refererer til makedonere, albanere eller nogen som helst andre af Makedoniens mindretal, der også omfatter tyrkere, sigøjnere og serbere. Men ud over disse krav, der har været en del af de albanske partiers program i årevis, er der kommet nye til i de sidste ugers forhandlinger. Det allermest vidtgående er, at de albanske partier vil have veto over for, hvilke beslutninger parlamentet kan træffe på en lang række områder. Det skal ske gennem oprettelse af en komité, hvor albanske og makedonske partier er ligeligt repræsenteret. Dette krav betegnes af vestlige diplomater som yderst radikalt, svarende til en forbundsstat. Ønske om eskalering At de albanske partier i sidste øjeblik har stillet nye krav, som de makedonske partier aldrig vil kunne acceptere, ses af de makedonske partier som tegn på at de ønsker at eskalere krisen til en borgerkrig for at tvinge NATO til at intervenere og sikre en deling af landet. Men NATOs generalsekretær George Robertson afvist på det skarpeste, at NATO vil deltage i en sådan opdeling. »Det ville være opskriften på en katastrofe«, sagde Robertson tidligere på ugen. Frygter optrapning Iagttagere frygter imidlertid, at vestens fodslæbende modvilje mod at blive involveret i konflikten kan føre til en optrapning af kamphandlingerne. Derfor mener flere iagttagere, at NATO bør intervenere nu, inden situationen er kommet ud af kontrol - i stedet for at vente til man bliver tvunget til det.