Frankrig lærte Argentina at føre 'beskidt krig'

Politiken mandag: I 1970erne blev militærdiktaturet i Argentina berygtet for at bortføre, tortere og henrette sine modstandere. Ca. 35.000 argentinere, de fleste af dem unge kvinder og mænd, 'forsvandt' for stedse under det, der blev kaldt den beskidte krig. Magthaverne forsvarede sig med, at de bekæmpede »statsomvæltende elementer«, og at så farlige modstandere krævede en ny form for krigsførelse. Denne nye form for krig havde militæret især lært af franske officerer. Officererne kunne trække på deres erfaringer fra kolonikrigene i Indokina og Algeriet. Generalens afsløringer Det usædvanlige samarbejde mellem argentinsk og fransk militær afsløres af det franske nyhedsmagasin Le Point. Man kom på sporet af historien efter at have hørt, at den forhenværende general Paul Aussaresses havde været indkaldt til endnu et forhør. Aussaresses chokerede for nylig sine landsmænd ved at skrive en bog, hvor han indgående skildrer de torturmetoder franskmændene brugte i Algeriet-krigen 1954-62. Men det nye forhør gjaldt ikke Algeriet, nu drejede det sig om Argentina. En undersøgelsesdommer søger at finde ud af, hvad der kan være sket med de franske statsborgere, der forsvandt under 'den beskidte krig' i Argentina. Selv så mange år efter har deres pårørende stadig ikke opgivet håbet om at få et endegyldigt svar på deres nagende uvished. Vidner bekræfter samarbejde Le Point har siden denne afhøring af Aussaresses skaffet sig yderligere oplysninger og talt med centrale vidner, der bekræfter samarbejdet mellem franske og argentinske officerer. Egentlig begynder historien i Indokina - det senere Vietnam - hvor Frankrig efter Anden Verdenskrig forgæves sloges for at bevare sin koloni. Oprørerne fulgte de opskrifter på en revolutionær guerilla, som Mao Zedong havde udviklet og praktiseret i Kina. Men Maos skrifter blev også studeret af den franske oberstløjtnant Robert Trinquier. Han blev derved Frankrigs førende teoretiker i kontrarevolutionær krigsførelse. En af Trinquiers mænd til 'det praktiske' var den senere general Paul Aussaresses. Torturmester Frankrig mistede Indokina. Derefter gjaldt det om at slå en tilsvarende, national opstand ned i Algeriet, dengang Frankrigs vigtigste koloni. Oberstløjtnant Trinquier blev sendt til Algeriet, der var hårdt brug for hans ekspertise. Her mødtes han igen med Paul Aussaresses, der forstod sig på at få fanger til at snakke. Mange franske officerer var overbevist om, at deres algeriske modstandere stod i ledtog med »verdenskommunismen«. Og i dén kamp helligede målet midlerne. Terror blev besvaret med modterror. Franskmændenes metode var at slå ned på ét boligkvarter ad gangen. Efter hver razzia blev fanger afhørt, om nødvendigt under tortur. Derefter lod man dem i vidt omfang »forsvinde«. Franskmændene talte om »psykologisk« krigsførelse. Deres hensigt var, at denne usikkerhed om fangernes skæbne skulle terrorisere civilbefolkningen og derved drive en kile ind mellem den og oprørerne. Moralsk begrundede Chefen for de franske styrker general Jacques Massu skrev i et notat i 1957: »Det er nødvendigt at anvende hemmelige og kontrarevolutionære metoder. Og det er nødvendigt, at vi i vor sjæl og i vor samvittighed accepterer, at de er nødvendige og moralsk begrundede«. De franske metoder vakte interesse blandt argentinske officerer, der dengang studerede på forsvarsakademiet i Paris. Midt under krigen blev 60 argentinske kadetter inviteret på studietur i Algeriet. Senere blev franske eksperter hidkaldt som forelæsere på officersskolen i Buenos Aires. I militære kredse i Argentina mente man, at nationen måske snart kunne få brug for den franske knowhow. Håndbøger i kontrarevolutionær krigsførelse blev oversat fra fransk til spansk. Frankrigs daværende forsvarsminister Pierre Messmer lever stadig. Den 84-årige siger til Le Point, at argentinerne fik »hvad de bad om«. Det var jo et uafhængigt land, så Frankrig kunne ikke se noget til hinder for at imødekomme anmodningen om gæsteforelæsere og instruktører. General: Vi brugte franske metoder I 1976 overtog Argentinas generaler magten ved et kup. Klapjagten på politiske modstandere blev intensiveret. Ikke en dag gik hen uden nedskydninger eller bortførelser på åben gade. En psykose af angst sænkede sig over landet. General Acdel Edgardo Vilas var en af dem, der fik blod på hænderne. I dag siger han til Le Point: »Vi anvendte de metoder, som franskmændene havde udviklet i Indokina og Algeriet«. Frankrig blev dog så opskræmt over militærdiktaturets grusomhed, at man diskret indstillede samarbejdet allerede i 1976. Først i 1983 blev undtagelsestilstanden ophævet i Argentina og valg udskrevet.