Kritiseret og stadig mere isoleret på grund af de de økonomiske stramninger for at opfylde kravene i eurozonen har fået Grækenlands premierminister Kostas Simitis til at true med at gå af, hvis der ikke indkaldes til en partikongres til godkendelse af hans politik. Stillet overfor politisk krise, med udsigt til valg før tiden kun godt et år efter at socialistpartiet blev genvalgt, besluttede partitopledelsen enstemmigt at godkende premierministerens krav om en kongres før tiden. På et stormfuldt seks timers partimøde i slutningen af sidste uge gjorde Simitis det klart, at han straks indgiver sin afskedsbegæring, hvis partikongressen ikke fremskyndes i fem måneder til oktober. Efter den senere tids voldsomme kritik af regeringens politik, vil Simitis have hele partiets støtte på en kongres til at gennemføre smertefulde økonomiske indgreb, som har politiske omkostninger for de regerende socialister, men er nødvendige for at Grækenland kan tilpasse sig samarbejdet i eurozonen. Det gælder i første række et nyt pensionssystem, da det nuværende er ved at bryde sammen, så der i løbet af 4-5 år ikke vil være penge til at udbetale pensioner. Regeringens foreløbige udkast til en ny ordning betyder nedskæringer i pensioner og sætter pensionsalderen op, hvad der har ført til omfattende folkelige protester, så socialisterne i alle meningsmålinger er langt efter de konservative. Kostas Simitis er for første gang i seks år heller ikke den vælgerne mener er bedst egnet som regeringschef. Regeringens arbejde ventes at blive lammet af politisk tovtrækkeri frem til kongressen i oktober. Simitis formandskab for socialistpartiet menes ikke at komme i fare, men der er udsigt til at hans politik undergraves, så kongressen bliver første skridt på vejen til lederskift i socialistpartiet og måske valg før tiden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























