Både politikere og økonomer advarer mod, at Polens økonomi er på vej mod et sammenbrud på baggrund af en meget høj arbejdsløshed i kombination med faldende økonomisk vækst. Det betyder, at de offentlige indtægter nu er betydeligt lavere end budgetteret. Ikke siden begyndelsen af 1990erne har de statslige indtægter været så lave som nu. Marek Belka, som er økonomisk rådgiver for præsident Kwasniewski, og som efter efterårets parlamentsvalg ved et regeringsskifte ventes at blive Polens næste finansminister, sagde i weekenden, at Polens finanser kan »bryde sammen«, hvis ikke der hurtigt gennemføres drastiske foranstaltninger. På samme tid advarer analytikeren Krzysztof Rybinski fra finanshuset ING Barings, at landet risikerer at havne i en akut betalingskrise i årets tredje kvartal. Stigende arbejdsløshed Den polske regering har i den seneste uge gennemført natlige møder, dog uden at have truffet beslutninger om, hvorledes statsfinanserne kan reddes. Den eneste løsning siges at være optagelsen af et nyt kæmpelån på det indenlandske kapitalmarked. Men hertil kræves, at statsbudgettet ændres gennem en beslutning i det polske parlament. Men tiden er ved at løbe ud, fordi der skal holdes parlamentsvalg allerede i september. Arbejdsløsheden i Polen er nu på 16 pct. og ventes at stige yderligere i resten af året. Det betyder, at flere af de mål, som Polens højreorienterede regering har sat sig, blandt andet at få nedsat inflationen til fire procent, forekommer umulige at opnå.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























