Mindst 40 mennesker blev såret, da en kraftig bombe mandag eksploderede på jernbanestationen i byen Jammu i Kashmir. Mindst fem soldater var blandt de sårede, da bomben, gemt i en scooter, eksploderede på jernbanestationens parkeringsplads i Jammu, der er vinterhovedstad i den uroplagede Indiske delstat Jammu-Kashmir. Ingen tog umiddelbart ansvaret for hændelsen, der indtraf få uger inden et planlagt indisk-pakistansk topmøde i New Delhi, hvor striden om Kashmir er på dagsordenen. Kashmir er delt mellem de to lande, der har udkæmpet tre krige om den nordlige delstat, som Pakistan og Indien begge har gjort krav på, siden de blev uafhængige af Storbritannien i 1947.
Bombe sårer 40 i Kashmir
Lyt til artiklen