Frikendt for skyld i kult-selvmord

Politiken tirsdag: En schweizisk dirigent, der indtil for nylig var professor ved det Kgl. Musikkonservatorium i København, blev i går ved retten i den franske by Grenoble frikendt for medskyld i de kollektive selvmord, som 74 medlemmer af hans sekt, Soltemplets Orden, foretog mellem 1994 og 1997. Anklagemyndigheden havde krævet fem års fængsel. Anklagen gik på, at dirigenten som en slags guru havde været med til at skabe den stemning, der fik sektmedlemmer til at søge døden - i den tro, at der i det hinsides ventede dem en ny og mere ophøjet eksistens på stjernen Sirius. Dirigenten var den eneste tiltalte i retssagen. De to andre guruer deltog i det første kollektive selvmord i Schweiz i 1994. Canada og Frankrig var skueplads for de to næste dødsritualer. Under retssagen fremstillede den anklagede sig selv som et naivt menneske, der på ingen måde havde kunnet forestille sig, at hans virke i sekten skulle få så frygtelige følger. Ganske vist havde han forfattet nogle skrifter, der forkyndte en art dommedag, som kun nogle få udvalgte ville kunne undgå ved at foretage en såkaldt 'overgang' til en anden, overjordisk dimension. Der blev talt om en 'tilbagevenden til Faderen'. Men det var alt sammen symbolsk ment, erklærede han. Dødsønske Anklagemyndigheden mente, at sådan som tankegangen i sekten var, må de indviede have opfattet begrebet 'overgang' som en stærk tilskyndelse til at afslutte deres jordiske tilværelse. Den anklagedes forsvarer karakteriserede sin klient som et fjols, der på et kritisk tidspunkt havde ladet sig udnytte af sektens to dominerende figurer. Forsvareren pointerede, at dirigenten faktisk havde brudt med den hårde kerne i sekten to år inden det første kollektive selvmord. I Frankrig foregik dødsritualet ved at de 'udvalgte' først tog en kraftig sovemedicin, hvorefter de blev dræbt med et nakkeskud. Skuddene blev affyret af to andre sektmedlemmer, der sluttelig tog deres eget liv. Blandt de omkomne var dirigentens fraskilte hustru og hendes nye mand samt en søn på 12 år. Den nu løsladte har forklaret, at han arvede interessen for det okkulte fra sin far, der efterlod ham et stort bibliotek om overnaturlige fænomener. Dirigenten udviklede herefter sine egne læresætninger, inden han kom i forbindelse med en vis Joseph Di Mambro, en gammel kending fra diverse sekter og hemmelige selskaber. I Soltemplets Orden blev dirigenten opfattet som Di Mambros nærmeste medarbejder. Dirigenten førte en dobbelttilværelse som dels en anerkendt kunstner, dels åndelig vejleder for en gruppe sekterikere. Sagen har vakt stor opsigt i Frankrig, og den var stærkt medvirkende til en lov, der for nylig blev vedtaget i parlamentet. Den skal beskytte svage, skrøbelige mennesker mod at falde i kløerne på sekter, der søger at udnytte deres godtroenhed og offervilje, når sektens virksomhed skal finansieres.