Europa vandt tirsdag en foreløbig sejr i et storstilet handelsopgør med den amerikanske regering om eksportstøtte til amerikanske virksomheder. En foreløbig afgørelse fra den internationale handelsorganisation WTO giver EU medhold i, at et omfattende amerikansk skatteregime, der giver skattelettelser til eksporterende virksomheder, strider mod de internationale handelsregler. »Vi er naturligvis skuffede over at have tabt sagen«, var den umiddelbare kommentar fra den amerikanske handelsrepræsentant, Robert Zoellick, ifølge nyhedsbureauet Reuters. Det amerikanske støtteprogram beløber sig til omkring 4 milliarder dollar, og nederlaget er prekært for USA, fordi de amerikanske myndigheder for nylig reformerede eksportstøtten i et forsøg på at gøre den spiselig for WTO og Europa. EUs handelskommissær, Pascal Lamy, gjorde dog allerede for måneder siden klart, at han opfattede den amerikanske reform som ren kosmetik, der ikke gjorde den amerikanske støtteordning mindre konkurrenceforvridende, end den var tidligere. Samtidig har både USA og EU så sent som på deres fælles topmøde i Göteborg for ti dage siden højtidelig lovet, at de vil arbejde for en udbredelse af frihandlen i verden gennem en ny international handelsrunde i WTO til efteråret. Derfor vil det være vanskeligt for USA at negligere kendelsen i WTO-sagen. Robert Zoellick erklærede da også tirsdag, at USA vil efterleve WTO-afgørelsen, men at man først må foretage indenrigspolitiske sonderinger. »Det er en følsom sag på grund af dens økonomiske omfang, og fordi den angår skattesystemet«, sagde han. USA ventes at appellere afgørelsen, når den endelige kendelse foreligger fra WTO. Appelsagen ventes at blive indledt i september eller oktober.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce