En jødisk bosætter og en palæstinenser blev dræbt onsdag på Vestbredden. Drabene skete kort efter, at den israelske sikkerhedskabinet havde besluttet at fortsætte våbenhvilen. Samtidig føg beskyldningerne mellem Israel og det palæstinesiske selvstyre, der beskyldte hinanden for gentagne brud på våbenhvilen. Den jødiske bosætter blev dræbt af en palæstineser nær en bosættelse nordvest for Nablus på Vestbredden. Angrebet skete tæt på det område, hvor to andre bosættere blev skudt og dræbt af palæstinensere i forskellige ildkampe mandag. Også en palæstinenser blev dræbt onsdag af israelske styrker nær en militærpost ved Ramallah, også på Vestbredden. Dermed er seks palæstinensere og fire israelere blevet dræbt, siden det lykkedes chefen for den amerikanske efterretningstjeneste CIA, George Tenet, i sidste uge at få de to parter til at indgå våbenhvile.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























