Blair: Ingen druk efter 23

Lyt til artiklen

Politiken torsdag:Mindre end tre uger efter premierminister Tony Blairs anden store valgsejr i træk er Labour allerede løbet fra to af valgløfterne. I dronning Elizabeths åbningstale i parlamentet i går var der ikke et ord om at give pubberne mulighed for at holde åbent hele døgnet eller om at forbyde tobaksreklamer. Løftet om at forlænge pubbernes åbningstider var ellers et af de budskaber, Labour brugte for at få fat i de unge vælgere. Få dage før valget sendte partiet SMS-besked til flere tusinde unge med mobiltelefoner: STM LBR hvis du er XXX-træt af pub-lukketiden. Bryggerierne og pubejerne gned sig fornøjede i hænderne. Kun på årtusindskiftets nytårsaften har de prøvet at holde åbent hele døgnet. Ellers hedder det udskænkning mellem 11 og 23. Loven er et levn fra Første Verdenskrig, hvor den skulle sikre ædruelig og stabil arbejdskraft på ammunitions- og våbenfabrikkerne. Labour har lovet en liberalisering, så de enkelte kommuner kunne give pubber mulighed for at holde åbent 24 timer i døgnet hele ugen igennem fra 2003. Men den beslutning er ikke at finde i regeringens lovkatalog for de næste 18 måneder. Det er et løfte fra valgprogrammet om at forbyde tobaksreklamer heller ikke. »Det er lige til at blive dårlig over. Det er en blanding af kynisme og svaghed. De lovede det også op til valget i 1997, og nu svigter Labour endnu en gang«, siger Clive Bates, der er direktør for antirygeorganisationen Ash. Han kalder det dobbeltmoral, når Blair vil forbedre sygehusvæsenet - men samtidig ikke griber ind med et forbud, selvom regeringen tidligere har sagt, at det kunne redde 3.000 menneskeliv om året.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her