Politiken fredag: Den politiske magtkamp i Jugoslavien omkring en lov, der åbner mulighed for at udlevere sigtede krigsforbrydere - først og fremmest ekspræsident Slobodan Milosevic - til den internationale krigsforbryderdomstol i Haag, er gået ind i den afgørende fase. Der skal træffes en afgørelse i løbet af næste uge, hvis landet skal gøre sig håb om at få økonomisk bistand ved en donorkonference, der afholdes i Bruxelles 29. juni. Det er det lille montene-grinske folkesocialistiske parti SNP, der har de afgørende stemmer i det føderale parlament, og de siger fortsat nej til at stemme for loven. Kan opløse føderationen Den serbiske justitsminister, Vladan Batic, erklærede i går i et avisinterview, at SNPs fortsatte veto mod lovforslaget kan betyde en opløsning af føderationen mellem Serbien og Montenegro. Der har været endeløse forhandlinger i den seneste måned, uden at man er kommet en løsning nærmere. SNP vil ikke have en føderal lov, der også åbner mulighed for at montenegrinske borgere kan udleveres. Måske i næste uge Mange i Montenegro deltog i krigen både mod Kroatien i 1992 og i Bosnien i de følgende år og kan frygte at blive anklaget for forbrydelser. SNP har også et tæt forhold til den bosniske serber Radovan Karadzic, der er en af de hovedanklagede. »Milosevic bliver udleveret, måske allerede i næste uge. Blev en lov vedtaget, ville det være let, uden loven bliver det gjort alligevel. Det kræver nationens økonomiske overlevelse simpelt hen. Det ved alle, og 46 pct. støtter også hans udlevering, mens kun 36 pct. er imod«, siger en regeringskilde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























