Politiken lørdag: Både i familien Bush og blandt republikanske partifæller støder USAs præsident George W. Bush på modstand, når det gælder Det Hvide Hus' nye miljø- og energipolitik. Foreløbig er der sat en stopper for præsidentens planer om at starte nye olie- og gasboringer i Den Mexicanske Golf ved Florida og i USAs nationalparker. Præsidenten led tre nederlag i det republikansk-dominerede Repræsentanternes Hus natten til fredag. Foreløbig har afstemningerne sat en stopper for tre af Bush' miljøinitiativer, som har mødt voldsom kritik i både Kongressen og blandt miljøgrupper. Repræsentanternes Hus forbød med stemmerne 267 mod 164 indenrigsministeriet at påbegynde olie- og gasboringer i Den Mexicanske Golf på Floridas østkyst i foreløbig seks måneder. 70 republikanere ignorerede appeller og voldsomt pres fra Det Hvide Hus for at give tilladelsen. De vil nu kæmpe for, at forbuddet bliver permanent. Lillebror er imod Selv præsidentens egen bror, Jeb Bush, der er staten Floridas guvernør, går imod sin egen bror. Guvernør Bush har gentagne gange både mundtligt og skriftligt opfordret præsident Bush til at opgive alle planer om at bore ud for Floridas kyst. Olieforurening kan ødelægge Floridas populære, hvide sandstrande på statens østkyst og betyde store tab i turistindtægter. Hidtil har den østlige del af Den Mexicanske Golf været skånet for boringer, mens den vestlige og centrale del af den store havbugt leverer omkring 30 procent af USAs naturgas og 20 procent af landets olieproduktion. Nederlag nummer to kom, da Repræsentanternes Hus med stemmerne 242 mod 173 forhindrede, at regeringen kan lede efter og udvinde energikilder i 19 nationalparker, som blev fredet af præsident Bill Clinton. 47 republikanere brød partilinien og stemte sammen med den demokratiske opposition. Indenrigsministeriet mener, at der er store energireserver i mindst 5 af de 19 parker. Olie- og gasselskaber har stået på spring for at få lov til at foretage prøveboringer i parkerne. Det tredje nederlag var en realitet, da Huset med stemmerne 216 mod 194 stemte for at beholde Clinton-regeringens bestemmelser om, at mineselskaber skal betale for den fulde oprensning af den forurening, de forårsager på forbundsstatens jord. Nyt nederlag venter Sagen om boringerne i Den Mexicanske Golf går nu videre til Senatet, hvor demokraterne har et spinkelt flertal og ifølge avisen New York Times forventes at stramme vedtagelsen i Repræsentanternes Hus. Miljøgrupper hilste afstemningerne i Repræsentanternes Hus velkommen og beskrev dem som »en storslået sejr« og en kraftig advarsel til præsident Bush om, at Kongressen ikke er enig i hans synspunkter på miljøet. Miljøfolkene siger, at de republikanske stemmer imod Bush var endnu mere bemærkelsesværdige, fordi Det Hvide Hus havde lagt hårdt pres på partifællerne for især at få dem til at stemme for nye boringer ud for Floridas østkyst. Præsident George W. Bush fortsætter med at anbefale nye boringer og forsvare sin miljø- og energiplan. Efter afstemningsresultatet sagde præsidenten: »Så længe biler og lastbiler kører på benzin, har vi brug for olie, og vi skal producere mere af det herhjemme«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























