Et tysk tv-selskab hævder at være i besiddelse af et brev, hvor den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, hylder den mand, der stod bag en selvmordsbombe, som 1. juni dræbte 21 unge israelere uden for en natklub i Tel Aviv. Arafat kalder i brevet selvmordsbomben for »en modig martyrs handling«, oplyser tv-selskabet ARD i en pressemeddelelse, som blev udsendt sent fredag. Arafats kontor i byen Ramallah på Vestbredden kalder over for nyhedsbureauet DPA brevet for »et åbenlyst falskneri«. ARD, der er Tysklands mest udbredte tv-kanal, vil i udsendelsen Weltspiegel søndag aften offentliggøre detaljer om brevet, som kanalens Kairo-redaktion har fået fingre i. Brev til familien Det hævdes at være sendt fra den palæstinensiske ambassade i Jordans hovedstad, Amman, til den 22-årige bombemands familie få dage efter aktionen - efter udtrykkelig instruktion fra Arafat og med hans underskrift. I brevet citeres Arafat angiveligt for at have hyldet den jordanskfødte selvmordsbombemand som »et fremragende eksempel på heroisme, mandighed og selvopofrelse«. Israelske styrker ødelægger huse i Gaza Palæstinensiske kilder hævder, at israelske tropper natten til i dag har trængt ind i Gaza og ødelagt en række huse. Tidligt lørdag morgen oplyste kilderne, at Israels hær midt om natten var gået i aktion kun få timer efter, at en bilbombe havde dræbt to israelske soldater. Under aktionen ødelagde de israelske soldater 17 huse, oplyser de palæstinensiske kilder. Militante arresteret Palæstinensisk politi arresterede i går en af ledererne af den militante gruppe Islamisk Jihad samt en aktivist fra Fatah-bevægelsen for at have overtrådt den indgåede våbenhvile. Det oplyser en palæstinensisk sikkerhedkilde over for nyhedsbureauet Reuters. »Vi har i dag arresteret Sheikh Abdallah al-Shami for ved en sammenkomst at have holdt en tale, hvori han opfordrede til at bryde våbenhvilen. Vi arresterede også et medlem af Fatah i Ramallah for at have overtrådt våbenhvilen«, sagde sikkerhedsrepræsentanten. Den væbnede fløj af den militante palæstinensiske gruppe Hamas påtog sig i aftes ansvaret for den selvmordsbombe, som tidligere på dagen kostede to israelske soldater livet i Gaza foruden bombemanden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























