Seks ministre i Litauens regering trådte mandag tilbage, herunder udenrigsminister Antanas Valionis. Det skete, efter at Litauens to største regeringsspartier var blevet uenige om reformer i forbindelse med de litauiske forsøg på at komme med i EU. Centrumvenstrepartiet Ny Union trådte ud af regeringen efter krav om, at premierminister Rolandas Paksas fra Den Liberale Union skulle gå af. Det nægter Paksas, som bebuder, at han nu vil søge på højrefløjen efter nye støtter. Den Ny Unions partileder, Arturas Paulaukas, begrundede sit partis udtræden med partiernes uenighed i spørgsmål om privatiseringer i energisektoren, ændringer i pensionslovgivningen, samt skatte- og landbrugsreformer. Altsammen emner, der er bragt på den lituaiske dagsorden som følge af landets ambition om at komme med i EU. Uden Ny Union, der har 29 mandater i landets parlament, har Paksas« mindretalsregering kun omkring 40 af de 141 parlamentspladser. Det vides endnu ikke, om Ny Union fortsat vil støtte regeringen, og der har været forlydender om, at Ny Union nu vil alliere sig med Socialdemokratiet, som er i opposition. Socialdemokratiet ledes af ekskommunisten Algirdas Brazauskas og råder over mindst 48 pladser i parlamentet. Paksas beskyldte mandag Ny Union for under hånden at samarbejde med oppositionen med det formål at få regeringsmagten. Det var udenrigs,- landbrugs,- indenrigs,- sundheds,- uddannelses,- og socialministrene, som trådte tilbage. Ved Lituaens parlamentsvalg i oktober sidste år gik venstrefløjen og de tidligere kommunister markant frem. Det skete ifølge de fleste analytikere som protest mod de hårde økonomiske reformer, der har ramt landets social- og uddannelsessektor og skabt nød. Samtidig har de dog øget Litauens muligheder for optagelse i EU og NATO.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























