Det skæve tårn i Pisa er stadig skævt. Intet nyt i det. Men det berømte klokketårn fra 1100-tallet er blevet rettet så meget op, at det nu kun afviger fire meter fra den lodrette akse, og det genåbner i den kommende weekend. Før det møjsommelige restaureringsarbejde blev indledt i 1990, var hældningen på 5,5 grader - eller henved 4,50 meter. Dengang viste prognosen om tårnet, som er en italiensk turistmagnet og har haft en million besøgende om året, at det kun ville blive stående i yderligere 20 år. Almindelige besøgende vil først få lejlighed til at bestige tårnet fra november og frem. Og da kun i grupper på 30 personer og som led i guidede ture på 30 minutter. Adgangsbilletten bliver dyr. Der er en regning for restaureringen, som skal betales.
Det skæve tårn i Pisa er blevet rettet op
Lyt til artiklen