EU-udvidelsen i fare

Politiken fredag: Opbakningen til EU-medlemskab falder i flere ansøgerlande i takt med øget fjendtlighed i EU over for udvidelsen. Polsk minister taler om »kræmmerpolitik«. »Nok så meget pynt i vinduerne omkring EUs topmøde i Göteborg kan ikke skjule, at EUs udvidelse, det sidste årtis funklende projekt, er i fare«, hedder det i en britisk kommentar fra Warszawa. Det seneste »kolde styrtebad«, som en polsk avis kaldte det, var Irlands nej til Nicetraktaten, for ansøgerlande en grim påmindelse om ligegyldighed eller direkte fjendtlighed i EU-lande over for udvidelsen. Savner dialog Polens minister for europæisk integration, Jacek Saryusz-Wolski, siger til Politiken, at den »kræmmeragtige« debat, stort set kun om penge, er problemet. Han savner »mere politisk vilje omkring det politiske projekt« og ser større forståelse i ansøgerlandene end i EU-landene for de vigtigste værdier bag integrationen. »Når du kæmper og betaler prisen for frihed og demokrati, er du tilbøjelig til at sætte de værdier højere, end hvis du som i Vesteuropa ikke i nyere tid har betalt for dem med blod og lidelser«. Saryusz-Wolski savner også dialog frem for diktater fra EU, for eksempel når det gælder landbruget. »Vi har behov for 10-15 års modernisering. Men over for det overindustrialiserede vestlige landbrug, som hverken er tilstrækkeligt miljø- eller forbrugervenligt, har vores mere traditionelle landbrug sine fordele. Vi bør ikke tvinges til at gøre de samme fejl som i Vesteuropa: at glemme kvalitet til fordel for kvantitet«. Mens Ungarn netop har accepteret en overgangsperiode på otte år, før ungarerne får fri adgang til arbejdsmarkedet i EU, kræver Polen lighed på alle felter fra første dag. Det er især frygten for, at polakker skal tage job fra 'indfødte', som har fået især Tyskland og Østrig til at kræve lange overgangsordninger til at holde dem væk. Men Tyskland er glad for omkring 100.000 polske sæsonarbejderes plukning af asparges og jordbær. Hvordan ønsket om at stabilisere Europa ved at skabe velstand i øst kan kombineres med at holde borgerne i de nye lande ude, er et spørgsmål, som Polens integrationsminister savner svar på. Kræver ligestilling Ifølge en ny meningsmåling vil 68 procent af polakkerne hellere vente med medlemskab end opgive kravet om fuld ligestilling. Der er stadig spinkelt flertal for medlemskab i Polen, men altså ikke for enhver pris. I Litauen er opbakningen til EU skrumpet ind. Det skyldes, at integrationsprocessen har gjort fattige lande fattigere. I stedet for at holde Litauen skadesløs for lukning af atomkraftværket Ignalina presses landet til afhængighed af dyr importeret energi. Slovensk vrede Slovenien er en økonomisk succeshistorie, men også der er borgerne ved at tabe tålmodigheden. Sloveniens udenrigsminister Dimitrij Rupel sagde for nylig: »Vore borgere er vrede over tilpasningen af love og selv ændring af vores forfatning, så EU-borgere kan købe jord og fast ejendom hos os, uden at det bliver til andet end nye krav«, såsom at slovenerne også skal på ventebænken til arbejdsmarkedet i EU. »Vi har større indvandring fra Østrig end omvendt. Det er helt urimeligt at stille det krav til os«, sagde Rupel til Politiken. Det er Polen, der får flest problemer med Schengen-kravene om øget grænsekontrol. »Dem er vi parat til at indfri, men vi ønsker østgrænser, der bygger broer og ikke nye mure«, siger Saryusz-Wolski. »EU har behov for en langt mere sammenhængende østpolitik med et mere liberalt handelsregime og bedre hjælpeprogrammer, hvis EUs erklærede mål at eksportere stabilitet og demokrati skal indfries«. I ansøgerlande er man sig pinagtigt bevidst, at folkeafstemninger i EU-lande om udvidelsen i dag med få undtagelser ville resultere i et nej. »Dæmonerne i den offentlige mening er sluppet løs«, siger den polske kommentator Jacek Pawlicki.