Politiken lørdag: Med et slag er det gået op for tyskerne, at Berlin er mere end landets øvrige millionbyer, Hamburg og München, og heller ikke nogen almindelig delstat. Anledningen er den økonomiske og politiske krise, der i eftermiddag efter bruddet mellem det socialdemokratiske SPD og det konservative CDU fører til en mistillidsafstemning mod den konservative Eberhard Diepgen, Berlins regerende borgmester siden 1991. Han afløses af en socialdemokratisk-grøn overgangsregering. Krisen har i ugevis været tophistorie i medierne og er det emne, tyskerne taler om. Tilsvarende problemer i Hamburg, der også er en delstat, ville hurtigt være landet på side syv, og ville aldrig have interesseret stambordene i Heilbronn og Passau. Berlins partiorganisationer er alt andet end begejstrede for interessen. I particentralerne lægger man pres på dem for at finde landskendte spidskandidater til det planlagte valg til efteråret, formentlig 23. september. For strategerne er Berlin et prøvevalg før forbundsdagsvalget efteråret 2002. Flertallet De Grønne, der har brug for en stemmemagnet, har alligevel sagt nej til Tysklands mest kendte indvandrer, forbundsdagsmedlem Cem Özdemir. I Diepgens parti, CDU, er Berlin-afdelingen godt trætte af rygterne om den tidligere partiformand Wolfgang Schäuble som mulig kandidat. Det socialdemokratiske SPD har sammen med De Grønne og PDS flertal i Berlins parlament: 93 mod CDUs 75. Men netop PDS rolle i hele magtskiftet er en anden grund til den store interesse for krisen. 11 år efter genforeningen skal et parti, hvis ældre medlemmer var aktive i det østtyske SED, være med til at bestemme. Derfor har tre socialdemokrater og en grøn - alle fra Østberlin - på forhånd sagt fra før afstemningen i dag. Socialdemokraten Klaus Wowereit, der stiller op til posten som regerende borgmester, regner dog med, at flertallet holder. Berlins borgerlige aviser løber storm mod PDS, selv om det 13. august på 40-årsdagen for Berlinmurens opførelse vil lægge yderligere luft til sin DDR-fortid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























