Politiken søndag: De voldsomme uroligheder under EU-topmødet i Göteborg fører nu til en samlet EU-aktion mod de organiserede ballademagere. Politiet i Sverige og Frankrig, der begge har smertelige erfaringer med demonstrationer ved EU-topmøderne, vil nu samarbejde med det belgiske politi, der skal afholde det næste topmøde i efteråret. Tragedie »Det er trist. Det er en tragedie«, sagde den svenske vært for topmødet, statsminister Göran Persson, der tilføjede, at noget lignende aldrig tidligere er set i Sverige. »Men vi har set det før - i Prag, i Seattle, i Nice - og vi vil se det igen. Vi er nødt til at tage det ekstremt alvorligt og indse, at det er velorganiserede grupper, der tydeligvis har penge nok. Det er grupper, der vil forstyrre og ødelægge den demokratiske proces for almindelige borgere. Men vi må ikke give op. Vi må sige, at nu er det nok. Vi vil ikke acceptere det mere«, siger Göran Persson. Svensk politi siger, at omkring 2.000 anarkister stod bag urolighederne. Mange af dem var kommet fra Danmark, Norge, Tyskland, Holland og de baltiske lande. Danskere tilbageholdt 600 demonstranter blev tilbageholdt i løbet af topmødet - herunder 32 danskere, hvoraf mindst 5 fortsat var fængslet lørdag aften. 77 mennesker, heraf 13 politibetjente, blev sendt på sygehuset. Værst var det, at 3 demonstranter blev skudt - ifølge politiet for at redde en betjent i livsfare. Den belgiske statsminister, Guy Verhofstadt, der skal være vært for de kommende EU-møder, siger, at belgisk politi er langt bedre forberedt og bedre udstyret end det svenske. Han er derfor ikke bekymret ved udsigten til, at samtlige EU-topmøder skal afholdes i Bruxelles, når udvidelsen er blevet en realitet. »Vi har omkring 2.500 demonstrationer om året i Bruxelles«, siger Guy Verhofstadt. Sidste år var Belgien vært for EM i fodbold, hvor tusinder af ekstremt voldelige fodboldfans fra England og Tyskland indtog landet. Belgisk politi slog hårdt ned på ethvert optræk til uro og slap igennem turneringen uden større uroligheder. Dansk støtte Den danske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen (S), støtter oprettelsen af en fælles arbejdsgruppe, der skal finde nye veje til at sikre topmøderne mod tilsvarende uroligheder. København skal i december næste år være vært for et EU-topmøde. »Arbejdsgruppen skal sørge for, at vi er maksimalt forberedt til den slags udemokratiske metoder«, siger Poul Nyrup Rasmussen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























