Der er blevet fundet to hovedløse kroppe i det sydlige Filippinerne nær det sted, hvor muslimske oprørere holder adskillige gidsler fanget. Men ingen af dem er amerikanere, sagde en filippinsk regeringskilde tirsdag til det britiske nyhedsbureau Reuters. Oplysningen blev givet, efter at en talsmand for oprørerne tidligere på dagen meddelte i et radiointerview, at oprørerne har halshugget et af tre amerikanske gidsler. Guillermo Sobrero, en amerikaner fra delstaten Californien, blev henrettet, efter at Filippinernes præsident, Gloria Arroyo, nægtede at afblæse militærets offensiv mod oprørerne«, sagde Abu Sabaya, en talsmand for oprørsgruppen Abu Sayyaf. »Kig efter hans hoved i Tuburan«, sagde talsmanden. Tuburan er en by i den sydlige del af øen Basilan, hvor oprørerne holder mindst 17 gidsler fanget. Trusler mod ægtepar Talsmanden truede med, at oprørerne også vil halshugge de to andre amerikanske gidsler, det kristne missionær-ægtepar Martin og Gracia Burnham, begge fra Kansas. Arroyos sikkerhedsrådgiver, Rolio Golez, sagde, at oplysningerne om henrettelsen endnu ikke var bekræftet. Den 40-årige Sobrero, der er af peruansk oprindelse, blev bortført sammen med Burnham-ægteparret og 17 filippinere fra et filippinsk feriested 27. maj. Talsmanden for oprørerne sagde til radiostationen: »I anledning af uafhængighedsdagen har vi frigivet en 'amigo', Guillermo Sobrero, men nu har han ikke noget hoved«. Tirsdag er det 103 år siden, at Filippinerne erklærede sig uafhængigt af Spanien. Talsmanden sagde, at oprørerne vil indstille forhandlingerne med regeringen. »Der er ingen grund til ikke også at halshugge de andre«, sagde han. Præsident Arroyo bøjede sig mandag for bortførernes krav om at lade malaysiske mæglere finde en løsning på konflikten. Men samtidig nægtede præsidenten at afblæse en militær offensiv mod oprørernes base på øen Basilan i det sydlige Filippinerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce