Tysk-fransk raketmodstand

Foto: AP
Foto: AP
Lyt til artiklen

Tyskland og Frankrig markerede i dag i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles deres forbehold over for USAs planer om at opbygge et omfattende forsvarssystem mod raketangreb fra såkaldte "slyngelstater" i den Tredje verden. I deres taler til den amerikanske præsident, George W. Bush, og til de øvrige NATO-allierede lagde Tysklands forbundskansler, Gerhard Schröder, og Frankrigs præsident, Jacques Chirac, ikke skjul på, at NATO efter deres mening bør gå andre veje for at standse spredningen af masseødelæggelsesvåben. Både Schröder og Chirac hilste de amerikanske overvejelser om raketforsvaret velkommen og bekræftede, at NATO bør indrette sig efter, at truslen mod Vesten ikke længere kommer fra øst, men kan komme fra terroristiske regimer flere steder i verden. Mange spørgsmål Men samtidig understregede Schröder, at NATO "frem for alt skal forebygge og inddæmme (truslerne, red.) med det mål at skabe gunstige forudsætninger for nedrustning, våbenkontrol og ikke-spredning (af masseødelæggelsesvåben, red.)". Gerhard Schröder sagde også, at Tyskland "stadig har mange spørgsmål at afklare" om de amerikanske missilplaner. Jacques Chirac lod i sit indlæg forstå, at den internationale sikkerhed og stabilitet bør sikres, før NATO-landene eventuelt etablerer et raketforsvar efter den amerikanske opskrift, der vil bringe den internationale våbenkontrolaftale ABM-traktaten i fare.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her