Israelske og palæstinensiske sikkerhedsfolk mødtes onsdag for at diskutere, hvordan de kan føre den amerikanske CIA-chef George Tenets fredsplan ud i livet. Samtidig fortsatte urolighederne på Vestbredden. Efter fem dages drøftelser og diplomatisk tovtrækkeri fik Tenet endelig den palæstinensiske leder, Yassir Arafats godkendelse onsdag til den våbenhvileplan, der skal stoppe den blodige konflikt i Mellemøsten. Palæstinenserne havde dog stadig visse forhold over for planen og understregede onsdag, at de endnu ikke havde skrevet under på noget dokument. Krav om israelsk tilslutning Den palæstinensiske informationsminister sagde, at det først og fremmest krævede israelsk tilslutning til samtlige anbefalinger i Mitchell-rapporten. »Vi anser planen for at være en arbejdspapir, og en del af en større pakke, og vi underskriver det først, når der er enighed om Mitchell-rapporten, og når der ikke er flere bosættelsesaktiviteter«, sagde informationsminister Yasser Rabbo med henvisning til den amerikanske Mitchell-rapport, der opfordrer til en række tillidsskabende foranstaltninger, der skal få Israel og palæstinenserne tilbage til forhandlingsbordet. Mens parterne mødtes på Vestbredden for at drøfte detaljerne i Tenets våbenhvile, fortsatte volden. Munk dræbt En græskortodoks munk blev skudt og dræbt ved en jødisk bosættelse på Vestbredden tæt på Jerusalem, formodentligt af bevæbnede palæstinensere, der antog ham for at være en jødisk bosætter. Også en ung israelsk kvinde blev skudt og såret, da hun ventede ved et busstoppested ved en bosættelse ved Ramallah på Vestbredden, mens en israelsk soldat blev såret under ildkampe med palæstinensere ved Nablus. Og i Gaza blev tre palæstinensere såret, da den israelske hær beskød beboede områder nær den israelsk-kontrollerede grænse til Egypten. Samtidig truede de palæstinensiske militante grupper Hamas og Islamisk Jihad, der har stået bag antiisraelske angreb, med at forkaste den amerikanske våbenhvileplan og fortsætte kampen mod Israel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























