Labours store valgsejr i Storbritannien kommer ikke bag på de danske politikere. De mener, at resultatet skyldes, at premierminister Tony Blair har ført en politik, som vælgerne er tilfreds med, og at de konservative ikke har været i stand til at engagere vælgerne. »Det er en meget overbevisende valgsejr og et endnu mere overbevisende nederlag for de konservative«, siger udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) til Ritzau. Han mener, at Labour og de liberale i et eller andet omfang har spillet sammen i valgkampen, og at resultatet viser, at Blairs politik har uændret massiv opbakning i den britiske befolkning. »Det, synes jeg, er meget opmuntrende«, siger Mogens Lykketoft.
Lykketoft: Blair-sejr overrasker ikke
Lyt til artiklen