På jagt efter Hagues afløser

Politiken lørdag: Det andet store valgnederlag i træk har rystet grundvolden i det konservative parti, der dominerede britisk politik i store dele af det 20. århundrede. Det skal ikke alene finde ny formand, men også en ny identitet, efter at udflugten ud på den politiske højrefløj ikke har vist sig at være populær hos vælgerne. De konservatives leder gennem fire år, William Hague, tog konsekvensen af nederlaget i går og meddelte, at han træder tilbage, så snart en afløser er fundet. Resultatet var en dyb skuffelse for den 40-årige partileder, som havde håbet at kappe en del af Labours store flertal. Og afgangen var tydeligvis en svær beslutning for den 40-årige William Hague: »For de mange millioner, der stemte konservativt i går, ville jeg ønske, at jeg kunne have ført jer frem til en sejr, men nu må vi arbejde for vore sejre i fremtiden«, sagde han og tilføjede: »Det er vigtigt, at partiet får chance for at vælge en leder, der kan bygge videre på mit arbejde«. Ingen fornyer William Hague er den første konservative leder siden 1922, der ikke er blevet premierminister. Hans problem er, at han trods sin unge alder ikke blev den fornyer, som de konservative har brug for efter thatcherismen. Hague er stiv og formel som en traditionel britisk politiker. Og han har ladet New Labour og Tony Blair med den 'tredje vej' presse partiet væk fra middelklassen i centrum ud på højrefløjen, hvor William Hagues kampagne for at »bevare pundet« imod euroen, redde Storbritannien fra at blive styret fra Bruxelles,og hans advarsler mod asylansøgere ikke har overbevist de frafaldne konservative vælgere. Hans afgang startede straks en gættekonkurrence om, hvem der bliver ny leder. En af de første kritikere var den tidligere vicepremierminister Michael Heseltine, som kaldte den konservative kampagne for »patetisk« og »katastrofal«. Heseltine pegede på den tidligere finansminister Kenneth Clarke som ny konservativ leder. Han er euro- og EU-tilhænger og har holdt en usædvanlig lav profil under valgkampen. Foretrækker Portillo Men inden for det konservative parti er den finanspolitiske ordfører Michael Portillo den foretrukne kandidat. Han er en af Margaret Thatchers protegeer og tidligere forsvarsminister. Han kunne have udfordret John Major i 1995, men gjorde det ikke. I dag vil han ikke kommentere spørgsmålet om fremtidigt konservativt lederskab. Michael Portillo har tidligere været stærk modstander af EU, men han har været afdæmpet i spørgsmålet om Europa under denne valgkamp. Han tabte overraskende sin valgkreds i 1997 til en ung, ukendt Labourmand. Men i går vandt han overbevisende i en anden, traditionelt konservativ kreds i London. Hans eventuelle kandidatur som partileder kan dog blive svækket blandt traditionelle konservative græsrødder, fordi han har indrømmet sin ungdoms homoseksuelle erfaringer. Blandt emnerne nævnes også den indenrigspolitiske ordfører Ann Widdecombe og forsvarsordføreren Iain Duncan Smith. Men begge ligger ude på den konservative højrefløj, som partiet skal lægge på is for at få fat i de mange middelklassevælgere på midten. »Det er den eneste måde at vinde et britisk valg på«, sagde den konservative tidligere minister og EU-kommissær Leon Brittan i går.