Et amerikansk ledet luftangreb dræber syv civile afghanere, der mistænkes for at være al-Qaeda-medlemmer. Angrebet fandt sted i Kunar-provinsen i den østlige del af landet tidligt i morges. Ifølge Reuters ramte de amerikanske bomber et hus i en landsby, hvor byens ældre var mødtes for at diskutere en uenighed. 'Dræbte kun i selvforsvar' Det amerikanske nyhedsbureau AP oplyser, at der også døde et barn ved angrebet. Ifølge en erklæring fra det amerikanske militær blev koalitionens soldater nødt til at forsvare sig selv. »Alle de dræbte angreb afghanske og koalitionens styrker«, står der i erklæringen. Efterfølgende beslaglagde styrkerne adskillige våben, granater og ammunition. Fire mænd blev efterfølgende anholdt i landsbyen Asmar ved et angreb, der også sårede en kvinde. Opærksomheden skærpet Kunar-provinsen ligger tæt på grænsen til Pakistan, og siden USA satte Taleban fra magten i Afghanistan i 2001, har Taleban og andre islamistiske grupper været aktive i provinsen. For øjeblikket er opmærksomheden omkring al Qaeda-celler i Afghanistan skærpet. I sidste uge forlød det, at det var et al-Qaeda-medlem med base i Afghanistan, der var hjernen bag det planlagte terrorangreb mod fly på vej til USA, som britisk politi forhindrede tidligere på måneden. Siden januar er omkring 2.000 mennesker blevet dræbt i landet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























