Klar Khatami-sejr viser endelig optælling

Lyt til artiklen

Irans reformvenlige præsident, Mohammad Khatami, vandt en overvældende sejr ved fredagens præsidentvalg, viser det endelig resultat, som blev offentliggjort søndag formiddag. Khatami fik 77 procent af de 27,7 millioner afgivne stemmer, svarende til 21, 6 millioner stemmer. Khatami får dermed endnu større opbakning end ved valget for fire år siden, da han fik 69 procent af stemmerne. Næst flest stemmer fik den konservative tidligere arbejdsminister Ahmad Tavakoli, der fik 15,4 procent af stemmerne. Ingen af de øvrige otte kandidater til præsidentposten fik over tre procent af stemmerne. Selv i religiøse højborge som byen Qom var præsident Khatamis sejr markant. Resultatet skal senere godkendes af det magtfulde og muslimsk konservative gejstlige Vogternes Råd, der også skal godkende hele valghandlingen. Valgdeltagelsen var mindre end ventet, da 67 procent af de stemmeberettigede stemte. Lørdag sagde indenrigsministeriet, at 83 procent havde stemt. Ministeriet gav ingen forklaring på de nye tal. Derimod sagde en talsmand, at cirka 500.000 afgivne stemmer var blevet kasseret på grund af uregelmæssigheder i forbindelse med valghandlingen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her