Irans internetcafeer under angreb

Politiken onsdag: Mange iranske unge har etableret så tæt kontakt med hele verden gennem Internettet, at de konservative myndigheder ser det som en alvorlig trussel. Den iranske hovedstads ikke mindre end 1.560 internetcafeer - de såkaldte coffeenets - venter nu på en afgørelse om deres skæbne, efter at de i sidste måned alle blev truet med lukning inden 15 dage, hvis de ikke forinden havde søgt og opnået statslig licens til deres virksomhed. Den frist er nu udløbet. Over 400 blev forinden lukket ved en razzia, som administratoren for en stadig åben internetcafe i det nordlige Teheran, Hamid Yaghoubi, beskriver således: »De lukkede bare alle dem, som de udsendte politistyrker stødte på. Os gjorde de ikke noget, formentlig fordi vi nyder en form for særstatus som den allerførste internetcafe i byen. Vi er nu over tre år gamle«. Yaghoubi har dog skyndt sig at indlevere alle nødvendige papirer for at få licens til at fortsætte. Officielt hedder det, at aktionen skal bremse illegal aktivitet. »Men der eksisterer faktisk ingen lov for vores form for virksomhed, den har hidtil blot fået lov til at formere sig«. »Der er tekniske og politiske forklaringer. De sidste er givet de vigtigste, men dem vil jeg ikke udtale mig om«, siger Yaghoubi i den moderne indrettede cafe, som også lever op til navnet med salg af kaffe og te. At stedet farer med lempe, ses af to billeder på væggen: ayatollah Khomeini, den islamiske republiks grundlægger, og ayatollah Khamenei, hans efterfølger som Irans øverste åndelige leder, der også har det afgørende ord at sige i politiske anliggender. Ikke plads Til spørgsmålet, hvorfor Irans reformorienterede præsident Khatami ikke hænger på væggen, siger Yaghoubi med et smil: »Lad os sige, at vi ikke havde plads til flere«. Mens han ikke vil udfordre præsteskabet ved at udtale sig om politiske grunde til aktionen imod internetcafeerne, gør en række stamkunder det gerne. De er enige om, at lukningsaktionen hænger sammen med præsidentvalget 8. juni, »for det er jo gennem Internettet, vi får de fleste af vores informationer og kommunikerer personligt med omverdenen«, siger en kunde, og de andre nikker samtykkende. Mindst 100 kommer dagligt i det lille lokale med 5 computere. Der er ofte kø, »men tit står vi på nakken af hinanden omkring en, hvis det er de samme websites, vi er interesserede i. Og det er ofte eksil-iraneres«, siger en anden kunde. »De unge her i Teheran er meget velinformerede og internetcafeerne er en af de vigtigste grunde. De er også meget erfarne, når det gælder at surfe rundt på nettet. Og i næsten hver iransk flække er der kommet lignende coffeenets«, siger Yaghoubi. I Det Revolutionære Kulturråd afviser professor Hasan Hafoori-Fard, at der er tale om en politisk aktion imod internetcafeerne. »De skal selvfølgelig registreres og betale skat som alle andre«, siger han. Yaghoubi siger, at de »altid har betalt skat af deres indtjening. Men på den tekniske side handler det om, at det iranske telefonselskab er vrede over, at cafeerne formidler billige udlandssamtaler via nettet«. Hafoori-Fard siger: »Internettet er en del af den teknologiske udvikling, som vi hverken kan eller vil bekæmpe. Vi bekæmper ikke den vestlige teknik, men kun skadelig kulturel vestlig indflydelse«. Det Revolutionære Kulturråd, som han er sekretær for, har netop til opgave at forsvare den iranske revolutions landvindinger imod vestlig kulturimport. »Den er ikke farlig, hvis vores unge kender deres egen kultur og lever i overensstemmelse med den islamiske stats værdier«, siger Hafoori-Fard, som er en af de ti kandidater til præsidentvalget. Efter hans opfattelse må der gøres meget for at »opdrage Irans internetgeneration i den islamiske stats værdier«. Men han afviser pure, at masselukningen af internetcafeer er led i den opdragelse.