Perus grimme valg

Politiken lørdag: Sjældent har peruanerne set så fæl og underlødig en valgkamp, og de har ellers set en del i tidens løb. I det tætte opløb før søndagens anden og sidste valgrunde i Peru har de to kandidater, Alejandro Toledo og Alan García, haft de helt store skidtspande fremme. Gensidige beskyldninger om blandt andet kokainmisbrug, sindssygdom og hustruvold har præget de seneste ugers benhårde valgkamp i en grad, så masser af vælgere med væmmelse har vendt ryggen til begge kandidater. Alt tyder på, at de blanke stemmer kommer til at afgøre dette valg. For få uger siden så billedet nogenlunde klart ud. Efter første valgrunde i april, da den tredje kandidat, Lourdes Flores, blev siet fra, lå Toledo og hans parti Peru Posible klart i spidsen. Men en bemærkelsesværdig effektiv kampagne fra den tidligere præsident Alan García har de senere uger givet ham 38 pct. i meningsmålingerne mod Toledos 41 pct. Reelt er valget helt forudsigeligt. Begge politikere gav engang befolkningen håb om en ny og bedre æra i Perus omtumlede politiske liv. For mindre end et år siden stillede Toledo op mod daværende præsident Alberto Fujimori, hvis tiårige, kejseragtige regime blev stadig mere kompromitteret og forhadt. Den populære Toledo trak sig i sidste øjeblik og anklagede Fujimori for valgsvindel, en anklage, der fandt fuld opbakning i Organisationen af Amerikanske Stater, OAS. Den 55-årige USA-uddannede økonom Toledo, der er af indiansk afstamning, blev både ude og hjemme hyldet som et nyt, frisk pust i peruansk politik. Siden har peruanerne måttet høre fra Toledos modstandere, at han har et barn uden for ægteskab, er kokainmisbruger og tæver sin kone. Samt at han fuskede med millioner af kroner under sidste års valgkampagne. Da Alan García i 1985 som kun 35-årig blev valgt til Perus præsident for partiet APRA, røg han på forsiden af Time Magazine, der kårede ham som eksponent for en ny og moderne ledertype, der ville føre Latinamerika ud af en mørk epoke med militærregimer, gæld og social nød. Fem år senere stod Peru i flammer. Landet var nærmest bankerot, inflationen nåede skyerne, og terrorbevægelsen Lysende Sti levede højt på befolkningens utilfredshed og angst. Efter kraftige beskyldninger om korruption og magtmisbrug flygtede García til Colombia, hvorfra han først kom hjem for at føre denne valgkamp. Peruanernes hukommelse er tilsyneladende forbløffende kort, for på få måneder har Garcías gyldne talegaver bragt ham langt. Han siger selv, han har lært af sine fejltagelser, og mange vælgere tror ham. Hans himmelflugt i meningsmålingerne er fortsat, selv om Toledos tilhængere hævder, at García er under seriøs medicinsk behandling for skizofreni. Valgkampen har haft en markant mangel på visioner. Begge kandidater har lovet fremgang og højere lønninger, selv om halvdelen af Perus arbejdsdygtige befolkning er uden job. De går begge ind for markedsøkonomi, men lover landets fattige flertal guld og grønne skove. Men mange borgere er bare lede og kede af politik. I månedsvis har de kunnet følge tv-afsløringer af, hvordan ekspræsident Fujimoris magtfulde efterretningschef, Vladimiro Montesinos, bestak oppositionspolitikere, hærchefer og andre nøglepersoner i Peru. Både Fujimori og Montesinos er flygtet. Efterretningschefen efterlod sig kun hundredvis af videoer, der viser, hvordan et samfunds elite lod sig korrumpere. Det er dem, der dagligt er blevet vist på tv. Når 21 pct. af peruanerne siger, at de denne gang vil stemme blankt, er det også fordi to kendte journalister har ført valgkamp for 'den blanke præsidentkandidat'. Jaime Bayly og Alvaro Vargas Llosa, søn af forfatteren Mario Vargas Llosa, opfordrer folk til at stemme blankt i protest mod det lave politiske niveau. I Peru er der stemmepligt, og såfremt 60 pct. af stemmerne er blanke eller ugyldige, vil valget ikke blive anerkendt. Sådan ender det næppe, men Peru har tradition for at overraske, og valget er grimt. Reelt skal peruanerne nemlig gøre op med sig selv, hvem de hader mindst.