Melchior: Det er Arafats skyld

Lyt til artiklen

Selvmordsbomben i Tel Aviv, der kostede 18 mennesker livet, er alene Arafats ansvar. Det er ham, der har muliggør, at terroristerne kan sprede død og ødelæggelse i Israel. Sådan lød det fra en vred, men også sorgfuld israelsk viceudenrigsminister, Michael Melchior, der under sin rejse til Danmark lørdag besøgte den jødiske synagoge i København. På et pressemøde foran synagogen gav den danskfødte Michael Melchior Arafat skylden for fredagens selvmordsbombe. Ud over bombemanden blev 17 unge israelere dræbt, da en selvmordsbombe eksploderede foran en natklub i Tel Aviv. »Det er en af de sorteste dage i Israels historie. Terroristerne forsøger at ramme Israel dèr, hvor det gør mest ondt, nemlig ved at gå efter de unge, så de ikke længere kan færdes trygt i byen«, sagde Michael Melchior og rettede herefter skytsen mod Arafat. »Det er Arafat, der må tage det fulde ansvar. Det er hans terrorister, der forsøger at opløse det israelske samfund med bomber og terror. Det er ham, der muliggør det ved at få terroristerne ud af fængslet, og så sidde og konspirere med dem. Han er ikke nogen værdig partner for fred«, sagde Melchior, der samtidig henstillede til alverdens ledere om at få Arafat til at forstå, at "den tid er forbi, hvor man kan skyde på jøder." »Der burde være et klart krav fra det internationale samfund til Arafat om, at han skal slutte volden. Der bliver ingen fredsforhandlinger, før Arafat forstår, at det må stoppe. Før kan vi ikke vende tilbage til forhandlingsbordet«, sagde Melchior, der samtidig sagde, at der "ingen grund var til at sende internationale observatører til de palæstinensiske områder." Denne ide lovede den danske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, ellers Arafat at støtte, da Arafat besøgte Danmark onsdag. Melchior gentogflere gange, at Arafat må standse al vold, før Israel er klar til at forhandle om fred. På spørgsmålet om, hvorvidt Israel vil svare igen på selvmordsbomben, svarede Melchior, at Israel ikke vil gå efter civile.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her