Irak standser al olieeksport fra på mandag, den 4. juni. Det oplyste det officielle irakiske nyhedsbureau INA lørdag. Men Saudi-Arabien erklærede meget hurtigt, at det er villig til at sætte produktionen i vejret for at kompensere for enhver mangel på olie på verdensmarkedet, som den irakiske beslutning måtte føre med sig. På den måde håber man fra saudiarabisk side at undgå, at olieprisen ryger i vejret forud for et planlagt møde i Wien i den kommende uge i de olieeksporterende landes organisation OPEC. Den irakiske beslutning skyldes, at landets regering totalt afviser en forlængelse af den såkaldte "olie-for-mad-aftale" med FN. En forlængelse, som fra FN's side i de senere uger er koblet sammen med et amerikansk-britisk forslag om at erstatte de eksisterende FN-sanktioner mod Irak med såkaldte "smarte sanktioner", som ikke i samme grad rammer civilbefolkningens levevilkår. Så sent som fredag besluttede FN's sikkerhedsråd at forlænge det eksisterende "olie-for-mad"-program med en måned, så organisationen fik bedre tid til at forberede en reform af sine 11 år gamle sanktioner mod Irak, som fra begyndelsen var beregnet på at tvinge landet til at opgive udvikling og produktion af masseødelæggelsesvåben.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























