Fransk eks-minister risikerer fængsel

For Frankrigs tidligere udenrigsminister, Roland Dumas, er det onsdag sandhedens time. En domstol i Paris ventes at afsige dom i den største korruptionssag i nyere fransk historie. En sag, der med sine fantastiske afsløringer af begærlighed, sex og magtmisbrug har tryllebundet det ganske Frankrig. Den 78-årige Dumas er sammen med seks andre anklaget for underslæb til millioner af franc fra det tidligere statsejede olieselskab Elf-Aquitaine. Ulovlighederne skal have fundet sted i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990»erne. Alle syv anklagede har erklæret sig uskyldige, men den offentlige anklager kræver dem idømt hårde straffe. I Dumas' tilfælde har anklageren krævet en fængselsdom på to år og en bøde på 2,5 mio. franc (2,8 mio. kr.). Retssagen begyndte i januar, og den har afsløret en sygeligt netværk af korruption mellem en række offentlige myndigheder og selskaber under Frankrigs daværende socialistiske præsident, François Mitterrands styre. Støvler til 13.000 kr. På anklagebænken sidder også Dumas tidligere elskerinde, Christine Deviers-Joncour, den tidligere Elf-formand Loïk Le Floch-Prigent, tidligere Elf-direktør Alfred Sirven, to andre Elf-direktører og en forretningsmand. Anklageren mener, at Dumas fik Elf til at ansætte sin elskerinde, for derefter at lukrere på hendes løn til 64,5 mio. franc (73 mio. kr.) i form af dyre gaver. Bl.a. nogle antikke statuer til en værdi af 350.000 kr. og et par håndsyede støvler til 13.000 kr. Alligevel er den såkaldte Dumas-affære kun en lille flig af det kæmpe puslespil af korruption, hvis brikker er strøet over det meste af verden. Således undersøges det også, om Elf gav ulovlig partistøtte til de tyske kristdemokrater under tidligere kansler Helmut Kohl, samt om selskabet var indblandet i et meget omstridt salg af seks fregatter til Taiwan. Skandalens mange forgreninger førte sidste år til, at den franske anklagemyndighed besluttede at koncentrere kræfterne om den celebre Dumas-affære. Af samme grund har det til tider været svært at følge med i retssagen. Som for eksempel, da Deviers-Joncour fortalte, at hun havde modtaget enorme summer for at få Dumas til at opgive sin modstand mod det lukrative salg af fregatter til Taiwan - noget, som anklageren kun kort kom ind på. Fejhed Da retssagen begyndte, var Alfred Sirven - manden, der oprindelig ansatte Deviers-Joncours - stadig på flugt. Men i februar blev han under stor dramatik anholdt i Filippinerne og efter et mindre ophold i Tyskland udleveret til Frankrig. Sirven havde tidligere pralet med at sidde inde med viden, der kunne »bringe republikken til fald hele 20 gange«, men i retssalen forblev han tavs. Den offentlige anklager, Jean-Pierre Champrenault, beskylde Sirven for fejhed, og under retsbelæringen i marts krævede han, at domstolen idømmer Sirven den maksimale straf på fem års fængsel. Anklageren krævede også fem års fængsel til Le Floch-Prigent, som gang på gang under retssagen afviste ethvert kendskab til, at Deviers-Joncour havde figureret på Elfs lønningsliste. Men i to forskellige avisinterview i denne måned har Le Floch-Prigent sagt, at det i alle statsejede selskaber var almindelig procedure at udbetale honorarer og oprette fiktive stillinger for at kanalisere penge til politikere. Roland Dumas var to gange udenrigsminister under François Mitterrand, der var Frankrigs præsident i 14 år. I 1995 blev Dumas leder af Forfatningsdomstolen, der er den femtehøjeste post i det franske statsapparat. I 1999 trak han sig fra posten på grund af den verserende skandale, men har siden fastholdt, at han er blevet gjort til syndebuk. »Det såret mig dybt at være til stede her i dag«, sagde Dumas under et retsmøde. »Risikoen for vanære er særlig stor i min alder«.