Italiens regering træder formelt tilbage

Lyt til artiklen

Italiens premierminister Giuliano Amato indgav torsdag sin regerings formelle afskedsbegæring over for landets statsoverhoved, præsident Carlo Azeglio Ciampi. Det var en konsekvens af, at landets regerende centrum-venstre-regering for to uger siden tabte magten ved et parlamentsvalg, der gav en klar sejr til en højreorienteret alliance under ledelse af mediefyrsten Silvio Berlusconi. Tidligere torsdag havde det nyvalgte parlaments to kamre valgt nye formænd, hvilket banede vejen for, at præsidenten kan begynde forhandlingerne om dannelsen af en ny regering. Silvio Berlusconi erklærede torsdag, at han forventer at få præsidentens officielle mandat til at danne en ny regering fredag i næste uge. Den afgåede centrum-venstre-regering regerede Italien i sin fulde fem-års-periode, omend det krævede fire skiftende regeringer og tre skiftende premierministre at komme igennem de fem år. Amata fortsætter som fungerende premierminister, indtil den nye regering er på plads.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her