Sexforbrydere udstilles i Amerika

Politiken fredag: »Fare: Registreret sexforbryder bor her« står der med store typer på skiltene foran husene. Nedenunder er der med mindre typer: »Anmeld mistænkelig opførsel på 361 826 2900«. Staterne Texas og Oregon har taget et nyt, dramatisk skridt i bekæmpelsen af sexforbrydelser i USA. Prøveløsladte brændemærkes og udstilles for alverden. Og de er også tvunget til at køre med klistermærket: »Fare: Registreret sexforbryder i bilen«. Akkurat som på skiltene opfordres folk til at anmelde mistænkelig opførsel, og der er angivet tre telefonnumre. Selvmord Dommer Manuel Banales i byen Corpus Christi beordrede 18. maj 21 sexforbrydere til at opstille skiltene uden for deres hjem og klistre dem på deres biler. Den offentlige brændemærkning - flere var førstegangs lovovertrædere og havde været prøveløsladt i flere år uden problemer - fik lynhurtigt konsekvenser. En af de prøveløsladte forsøgte selvmord, to blev smidt ud af deres hjem, andre fik deres hjem ødelagt af hærværksmænd, og faderen til en af de prøveløsladte blev truet på livet. Den 43-årige James Williams siger til The Washington Post, at han »føler sig som en eneboer« og stort set ikke har bevæget sig uden for en dør siden dommer Banales nye foranstaltning. Anmeldt for befamling Williams skal være under opsyn i fire år og har opført sig eksemplarisk i de første 28 måneder. Han blev anmeldt for at have befamlet sin daværende kærestes 15-årige datter. Flere af de brændemærkede sexforbrydere er 18-20-årige mænd, som har haft sex med deres 15-16-årige veninder. »De har kun sig selv at takke for det«, siger dommer Banales om de prøveløsladte. Han erkender risikoen for selvtægt, men mener, at man først og fremmest skal tage hensyn til de udsatte børn. Netsider ikke nok Ifølge texansk lov har sexforbrydernes navne, adresser, billeder og kriminelle synderegister været offentliggjort i lokale aviser og på statens hjemmeside på Internettet. Men det mener dommeren ikke er tilstrækkeligt: »Mange mennesker især i fattige kvarterer har ikke råd til at gå på Internettet«, siger Banales til The New York Times, »og der er folk, som ikke læser aviser«.