Bush-udsending mødes med Sharon og Arafat

Lyt til artiklen

En række arabiske lande opfordrede lørdag USA til at sørge for, at Israels »aggression« mod palæstinenserne bliver bragt til ende. Opfordringen kom forud for det med spænding imødesete første møde mellem palæstinensere, israelere og præsident George W. Bush's særlige Mellemøst-udsending, William Burns. Aktiv Bush Bush har med udnævnelsen af Burns besluttet sig for at spille en mere aktiv rolle i Mellemøsten, hvor blodsudgydelserne fortsætter. Under møder søndag skal Burns træffe henholdsvis den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, og den israelske premierminister, Ariel Sharon, oplyste en israelsk talsmand. Forud for Burns' besøg holdt en række arabiske lande lørdag et hastemøde i Den Islamiske Konferenceorganisation OIC i Quatar. Organisationen, der har 56 medlemslande, opfordrede Bush-regeringen til at gribe resolut ind for at få standset volden. »Det er ikke muligt at forholde sig tavs til den israelske aggression«, sagde Quatars sheik Hamad bin Khalifa al-Thani. Sharon har opfordret palæstinenserne til våbenhvile, men det er blevet afvist som en tom gestus, og palæstinensiske ledere siger, at de israelske soldater ikke overholder Sharons løfter. Den israelske premierminister lovede fredag, at hæren vil forlænge en ensidig våbenhvile i yderligere nogle dage trods to selvmordsangreb med tre dræbte bombemænd og 12 kvæstede civile til følge. Dertil kom, at et medlem af Arafats Fatah-bevægelse blev dræbt ved en bilbombeeksplosion fredag aften. »Der kræves mere nu end Sharons PR-stunt. Den israelske vold er ikke stoppet et minut«, sagde den palæstinensiske minister Saeb Erekat til nyhedsbureauet Reuters. Bombemand begravet Lørdag blev den 20-årige Mujahed Hussein Abu Nasser fra Jabalia-flygtningelejren i Gaza begravet. Nasser blev kaldt martyr, og militante palæstinensere lovede nye selvmordsangreb. Nasser blev dræbt fredag, da han forsøgte at køre en lastbil med sprængstof ind i en israelsk militærpost i Gaza. Soldaterne åbnede ild, og bilen eksploderede uden at skade nogen israelere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her