Den irakiske regering meddeler, at det i dele af hovedstaden Bagdad er forbudt at køre i bil lørdag og søndag. Forbuddet falder sammen med, at shiamuslimerne markerer højtiden for en imam, der led martyrdøden i det ottende århundrede. Da samme højtid blev markeret sidste år, blev omkring 1000 mennesker dræbt, da der udbrød panik på grund af rygter om selvmordsterrorister. Amerikanske og irakiske soldater er i fuld gang med en storstilet indsats i hovedstaden for at prøve at standse de vedvarende blodsudgydelser mellem stridende sunnimuslimske og shiamuslimske bevægelser og grupper.
Weekendforbud mod bilkørsel i Bagdad
Lyt til artiklen