Vælgerne i Mongoliet gik søndag til valgurnerne for at vælge ny præsident, og ifølge meningsmålingerne står den siddende præsident, Natsagiin Bagabandi, fra det ekskommunistiske Mongolske Folks Revolutionære Parti (MPRP) til en beskeden sejr over hovedmodstanderen, Radnasumberel Gonchigdorj, fra Mongoliets Demokratiske Parti. Sidste års parlamentsvalg gav en jordskredssejr til MPRP, men de sociale omkostninger ved omdannelsen af Mongoliets skrantende økonomi ventes at spille ind ved de omkring 1,2 mio. vælgeres overvejelser ved søndagens valg. Ifølge iagttagere lever omkring 40 pct. af befolkningen på 2,4 mio. under fattigdomsgrænsen, mens arbejdsløsheden ligger helt oppe på omkring 30 pct. Hertil kommer, at Mongoliet to år i træk har været ramt af en alvorlig tørke og meget hårde vintre, samtidigt med at landet er blevet ramt af mund- og klovsyge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























