USA's præsident, George W. Bush, oplyste til morgen dansk tid, at han har udnævnt den amerikanske ambassadør i Grækenland, R. Nicholas Burns, til USA's faste repræsentant i NATO-rådet. Karrierediplomaten Burns har været ambassadør i Grækenland siden 1997. Inden da var han talsmand for USA's udenrigsministerium og viceminister for offentlige anliggender fra 1995 til 1997. Burns var chef for sovjetiske - senere russiske - anliggender i USA's nationale sikkerhedsråd under tidligere præsident George Bush, og chef for anliggender vedrørende Rusland, Ukraine og Eurasien under tidligere præsident Bill Clinton. Ambassadør udnævnelser skal godkendes i Senatet.
USA udnævner NATO repræsentant
Lyt til artiklen