Voldtægt gav varige men

Politiken mandag: I dag fortryder Workiyes mor, at hun gik med til ægteskabet. Men dengang Workiye kun var syv år, og hendes kommende mand lagde mærke til den smukke pige, der vogtede kvæget, var hun ikke i tvivl. Forlovelsen gav prestige. Der blev set op til Workiyes mor i landsbyen. Workiye er tilbage i forældrenes hytte. Hun er fortsat gift, men bor ikke sammen med sin mand mere. Det gjorde hun kun nogle få dage. Om hun kommer til det igen, vil tiden vise. Moren er ked af, hvad der skete. Workiyes beretning er kort: Hun ville ikke giftes. Hun ville fortsætte sin skolegang. Hun havde set, hvordan hendes gifte venner levede i dyb fattigdom, snavset tøj og med det ene barn efter det andet. Skolegangen gav håb om et bedre liv. Hun brød sig ikke som sin mand. Han var 'grim og sort'. Langtfra én, hun selv ville have valgt. Men forældrene tvang hende. Der var ikke tvivl i deres sind. Hun blev gift som 13-årig med stor fest i landsbyen. På bryllupsnatten lod manden hende i fred. Men et par dage senere voldtog manden hende, mens hans venner holdt hende fast. Hun fik en klud i munden, så ingen skulle høre, hun skreg. Bagefter blødte hun og kunne næsten ikke gå. Det var lægen, der overbeviste forældrene om, at ægteskabet var indgået for tidligt. Han anbefalede, at Workiye blev hjemme hos forældrene, og at hun undgik samleje, indtil hun var mere moden. Workiye har genoptaget sin skolegang, men ved, at det er på lånt tid. Forældrene vil sende hende tilbage, når hun bliver ældre. Så afgør manden, om hun må gå i skole. Workiyes mor er ked af, at hun ikke lyttede til de mange, der sagde, at Workiye var for ung til at blive gift. Men hun siger, at der ikke var noget at gøre. Forlovelsen havde varet seks år. I al den tid havde mandens familie hjulpet brudens familie. Der var en gæld at betale. Masser af piger oplever det samme, som Workiye, og sådan har det været i århundreder. .