Filippinernes vælgere afgav mandag deres stemme ved et parlamentsvalg, der overvejende har fået en fredelig afvikling. Valget ses som en dyst mellem på den ene side præsident Gloria Arroyo, der i foråret kom til magten efter en opstand i hovedstadens gader, og på den anden side hendes forgænger, den afsatte præsident Joseph Estrada, som nu er fængslet for alvorlige korruptionsanklager. Gloria Arroyos legitimitet som magthaver afhænger i høj grad af, hvorvidt hun har formået at fravriste sin forgænger en del af hans traditionelt meget begejstrede støtte blandt landets fattige bybefolkning. 79 døde under valgkampen Valgkampen har rundt omkring i landet kostet 79 menneskeliv, men selve valghandlingen mandag foregik de fleste steder i ro og orden. Embedsmænd ved valgstederne vurderer, at mindst 75 procent af landets 36,5 millioner vælgere er mødt op for at afgive deres stemme ved valget til de 13 mandater i Senatet, der er på valg. Samtidig er hele det filippinske Repræsentanternes Hus samt tusinder af lokale borgmestre og byråd på valg. »Disse valg er meget vigtige for folk. De kalder det en legitimitets-øvelse «, udtalte den politiske analytiker Felipe Miranda mandag til en lokal tv-kanal. Navnene på de første vindere af pladser i Repræsentanternes Hus kan ventes sent mandag, mens resultatet af Senatsvalget først vil foreligge senere på ugen, og stemmerne ved de fleste lokalvalg vil tage endnu længere tid at tælle op.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce