Der bombes nu helt inde midt i det tæt befolkede Beirut, dog uden tab af menneskeliv, meddeler de to nyhedsbureauer AP og Reuters. Reuters angiver, at en israelsk helikopter affyrede mindst to raketter mod et radiosendetårn, der ikke længere er i brug, midt i Beirut. Tårnet ligger tæt på det amerikanske universitet i bydelen Ras Beirut. Historisk fyrtårn ramt To mennesker blev lettere såret, og et antal biler blev ødelagt, siger libanesiske sikkerhedskilder til Reuters. Kort efter ramte raketterne også gamle antenner, der tilhører Libanons officielle radiostation, i kystbyen Amsheet nord for Beirut. Også det historiske fyrtårn i Beirut er ramt af missiler, oplyser AP. Det ligger i det tæt befolkede vestlige Beirut, tæt på, hvor den myrdede premierminister Rafik Hariri boede. Der skete kun materiel skade på biler under tårnet, som ikke længere er i brug. Målet var en tv-antenne på toppen af fyrtårnet, hvis tag er delvist blæst af. Antennen tilhører det statslige libanesiske fjernsyn. Bomber mod lastbiler Samtidig kaster israelske fly flyveblade ud i det nordlige Libanon omkring Tripoli, landets næststørste by. Det advarer om bomber mod lastbiler, der bevæger sig ud på kystvejen mod Syrien. »Enhver varevogn eller lastbil af enhver slags, der bevæger sig ud på kystvejen fra klokken 8 (16, dansk tid), vil blive angrebet, fordi det mistænkes for at fragte raketter, militært udstyr og sabotører. Alle, der bevæger sig i varevogne eller lastbiler risikerer deres liv«, hedder det i flyvebladet, der er underskrevet Staten Israel. Offensiv i bero Den officielle melding fra Israel er, at den bebudede - og vedtagne - store offensiv længere ind i Libanon er stillet i bero indtil weekenden. Årsagen er, at Israel ønsker at give tid til at finde en diplomatisk løsning på krisen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Debatindlæg af Anja Bache
Debatindlæg af Timothy Garton Ash




























