Nationalistisk triumf i Baskerlandet

Politiken tirsdag: I det spanske Baskerlandet, Euskadi, markerede vælgerne søndag et klart flertal for øget selvstændighed, men sejren til de moderate nationalister blev betalt med en ordentlig øretæve til terrororganisationen ETAs politiske sympatisører. Blandt taberne må også katalogiseres de konservative og socialistiske landspartier, som nok samlet fastholdt mandattallet, men som måtte se ethvert håb om at bremse nationalismen knust. Dette håb var blandt andet baseret i en høj valgdeltagelse, men den rekordhøje stemmeprocent (79,9) viste sig at være til fordel for PNV-EA koalitionen af moderate nationalister. Protestvalg Deres vælgere kom af hus, formentlig ikke mindst i protest mod at blive udstillet som medansvarlige for den terrorisme, der også i den seneste snes år med demokrati har hærget Euskadi. Reultatet af kampen mellem de to blokke blev en sejr til nationalisterne på 52,8 pct. mod 46,3. Og så er det nok endda ikke helt retfærdigt at medregne det venstresocialistisk-kommunistiske IUs 5,5 pct. af stemmerne til den ikke-nationalistiske side. IUs leder, Javier Madrazo, havde på forhånd klart tilkendegivet, at han under ingen omstændigheder ville støtte de konservatives kandidat, tidligere indenrigsminister Jaime Mayor Oreja, som regeringschef. Lederen af den nationalistiske koalition mellem PNV og EA, Juan José Ibarretxe, fik ikke absolut flertal, men han fortsætter som regeringschef, da der ikke kan etableres flertal imod ham. Og han behøver ikke at indfri sit løfte til vælgerne, afgivet i valgkampens sidste fase, om at han ikke vil lade sig vælge, endsige regere på stemmerne fra Euskal Herritarrok (EH), ETAs politiske sympatisører. Nej til nakkeskud Ibarretxe lovede i går, at han vil indbyde alle politiske kræfter til en dialog »uden bitterhed og hævnakter«. Han opfordrede alle til i den kommende valgperiode at undgå de konfrontationer og gensidige fornærmelser, som havde præget den foregående. Og han understregede, at det baskiske samfund ved valgurnerne klart havde sagt »nej til nakkeskuddene, til drabene, til opdelingen«. Mindretalsregering fortsætter Trods opfordringen til dialog tyder alt imidlertid på, at Ibarretxe og hans koalition fortsætter som mindretalsregering. Dels har PNV-EA fra EH modtaget en ekstra ballast af radikale nationalistiske stemmer, dels er der i store kredse af koalitionen et stærkt ønske om løsrivelse fra Spanien, og endelig vil de moderate baskiske nationalisters gamle samarbejdspartnere fra den baskiske afdeling af socialistpartiet, PSE-EE, med stor sikkerhed sige nej tak, hvis invitationen skulle komme. PSEs leder, Nicolas Redondo, har selv under valgkampen valgt side med de konservative fra PP og søgt konfrontation med nationalisterne. Og han ved, at en stor del af hans aktive medlemmer og folkevalgte, som er i ETAs sigtekorn, vil udvandre både fra partiet og for manges vedkommende fra Euskadi, hvis den gamle affære forsøges genoptaget. Spørgsmålet er for mange iagttagere, hvor lang tid det vil tage at hele sårene efter en valgkamp, der var præget af frygt og gensidig mistænkeliggørelse. Frygt på begge sider, vel at mærke: De baskiske nationalisters frygt for den spanske nationalisme og undertrykkelse, som den kom til udtryk under diktaturet. Og som man under valgkampen fik en lille smagsprøve på gennem de regeringskontrollerede og regeringsvenlige spanske mediers dækning af begivenheden. Og ikke-nationalisternes frygt for volden, truslen om terror og ensretning fra et nationalistisk baskisk styre, hvis regionale tv-stationer ikke i ensidighed har stået tilbage for det statslige radio- og tv-selskab. Ikke nærmere en løsning Intet tyder på, at valgets resultat har bragt baskerne nærmere en løsning på deres mest påtrængende problem, terroren. Under valgkampen viste ETA med et par attentater, at det var terroristerne ligegyldigt, hvem der vandt. Den såkaldt væbnede kamp vil fortsætte, og Baskerlandet vil fortsat være et af de få demokratier i verden, hvor medlemmer af oppositionen er tvunget til at leve med livvagt i hælene.