Politiken onsdag: Den tidligere nyfascist Gianfranco Fini er en af hovedpersonerne i tv-kongen Silvio Berlusconis centrum-højre koalition, der sandsynligvis løber af med sejren ved søndagens parlamentsvalg. På få år er det lykkedes den nydelige og veltalende Fini at forvandle Mussolinis arvtager, det lille nyfascistiske parti MSI, til det stuerene højreparti Nationalalliancen. MSI, der blev grundlagt i 1946, var helt frem til begyndelsen af 1990erne et lille parti på den ekstreme højrefløj uden politisk indflydelse. Før parlamentsvalget i 1994 indrullerede MSIs leder Gianfranco Fini partiet i en ny partiformation, Nationalalliancen, der også bestod af ikke-fascistiske højrekræfter. Formålet var at rykke partiet væk fra det yderste højre og tiltrække mere moderate højrevælgere. Nyfascisterne forlod knap 50 års politisk isolation, da Silvio Berlusconi op til valget i 1994 allierede sig med Gianfranco Fini. Berlusconi vandt parlamentsvalget og inviterede Fini og hans folk ind i regeringsvarmen. Året efter opløste Fini MSI og grundlagde Nationalalliancen, der tager afstand fra enhver form for totalitarisme og racisme. Ved det sidste parlamentsvalg i 1996 fik Nationalalliancen 15,7 procent af stemmerne, og det er i dag landets tredjestørste parti. Moderne højreparti Den 49-årige Gianfranco Fini, der er journalist, understreger gang på gang, at Nationalalliancen er et moderne europæisk højreparti. Ifølge ekspert i den yderste højrefløj, Piero Ignazi, har det tidligere nyfascistiske parti gennemgået en stor forandring de seneste år: »Men man skal skelne mellem partiets lederskab og de politiske ledere på lokalt plan samt partimedlemmer. Nationalalliancens ledende klasse med Fini i spidsen ønsker et moderat konservativt parti, og Fini har de seneste år taget afstand fra fortiden. Men andre i partiet er stadig meget knyttet til fortiden. De mener, at fascismen var en positiv ting«, siger Piero Ignazi fra universitetet i Bologna. Som et konkret eksempel peger han på Francesco Storace, der er fra Nationalalliancen og formand for Lazios regionalråd. Han foreslog for nylig, at skolebøgerne i regionen bør revideres, så de er mindre kritiske over for fascismen. »Partiet har en 50 år lang historie bag sig og har med årene ubevidst opsuget de demokratiske værdier i det italienske samfund, men partiet forstår ikke de værdier«, påpeger Piero Ignazi. Om partileder Gianfranco Fini siger Ignazi: »Fini er en dygtig taktiker, men han har vanskeligheder med at udarbejde en langsigtet politisk strategi. Han er yderst veltalende, men det er mere image end substans. Det ydre lover mere, end det indre holder«. Nationalalliancens kernevælgere er ansatte i den offentlige og private sektor, selvstændige, små virksomhedsejere og unge. Partiet, der står stærkt i Syditalien, lægger vægt på værdier som den nationale stolthed, familien, ro og orden og et ordineret samfund. Piero Ignazi er bekymret over en mulig centrum-højre sejr ved parlamentsvalget: »Jeg frygter, at det vil begrænse friheden til at være kritisk«. Han ser også centrum-højre koalitionens holdning til EU som et stort problem: »Hvis koalitionen vinder valget, er der risiko for, at den italienske EU-entusiasme vil blive udskiftet med en EU-skeptisk indstilling. Nationalalliancen er dog ikke imod EU, men har en lunken holdning. Partiet ønsker en stærk nation og en national identitet frem for en overnational identitet«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.

Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























