Bombemanden fra Oklahoma City, Timothy McVeigh, har efter planen en uge tilbage at leve i og blev derfor som planlagt ført over i mere isolerede forhold i dag. En talsmand for fængslet i Terre Haute i Indiana sagde, at kontakten til familie, advokater og præster fra nu af bliver begrænset, men at den 33-årige McVeigh ikke forhindres i at modtage eller skrive breve. McVeigh er dødsdømt for at have detoneret en lastbilbombe foran en offentlig bygning i Oklahoma City i 1995. Han skal efter planen henrettes med en giftsprøjte kl. 14 dansk tid 16. maj. 168 mennesker blev dræbt ved attentatet, der var det værste i USA's historie.
Oklahoma-bombemand isoleret forud for henrettelse
Lyt til artiklen