Politiken torsdag: Kosova skal ikke deles i en serbisk og albansk del, som nogle har foreslået. Et forfatningsudkast, udarbejdet af en ekspertgruppe under den danske FN-chef i Kosova, Hans Hækkerup, som Politiken er kommet i besiddelse af, fastslår entydigt, at Kosova er »udelelig«. Udkastet, en rapport på 55 sider, indeholder en række væsentlige punkter, hvor parterne i området står fast på deres uenighed. Men rapporten giver den særlige repræsentant for FNs generalsekretær, Kofi Annan - den post som Hans Hækkerup i øjeblikket bestrider - vide beføjelser. Han får en position som en slags vicekonge i Kosova i de kommende år. I de seneste tre-fire måneder har en international ekspertgruppe arbejdet med at skrue forfatningsudkastet sammen, bistået af politikere og jurister fra både den albanske og serbiske side. De er krøbet uden om det centrale spørgsmål: Skal Kosova være uafhængigt, eller skal det fortsat være en del af den jugoslaviske føderation. Det må afgøres senere, når omstændighederne tillader, fremgår det af udkastet. Hans Hækkerup har, som en anden forligsmand i en overenskomstsituation, forsøgt at få parterne til at nærme sig hinanden. Langt hen ad vejen er han lykkedes. Blandt andet har han fået den serbiske side til at acceptere, at Kosova ikke kan deles. Hans Hækkerup er i disse dage i New York for at forelægge rapporten for Kofi Annan. I sidste ende bliver det generalsekretæren, der skal skære igennem og offentliggøre en forfatning, der åbner vejen for et parlamentsvalg til efteråret og etablering af et indre selvstyre. Her vil det så fortsat være Hans Hækkerup, der får magt til at opløse parlamentet, udskrive nyvalg, udnævne og fyre dommere og embedsmænd, kontrollere udenrigspolitikken og føre opsyn med hele den økonomiske politik.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























