Politiken tirsdag: Meditationsbevægelsen Falun Gongs planer om at protestere mod Kinas præsident, Jiang Zemin, i Hongkong i dag, er en afgørende test af, hvorvidt de lokale myndigheder anerkender borgernes frihed til at demonstrere. Samtidig presses Falun Gongs udøvere stadig hårdere af både strenge krav fra bevægelsens mystiske leder og den kinesiske regerings forfølgelse. Protester mod Jiang Zemin Jiang Zemin besøger Hongkong for at tale til en elitær forsamling af erhvervsfolk på konferencen Fortune World Forum. Falun Gong mener, at det i høj grad er Jiang Zemin personligt, der står bag den skånselsløse kampagne mod bevægelsen. Derfor vil dens tilhængere i Hongkong demonstrere. Men udsigten til en konfrontation mellem præsidenten og Falun Gong har givet Hongkongs regeringschef, Tung Chee-hwa, sved på panden. Han har forsøgt at tale gruppen fra at protestere og sørget for, at sikkerhedsopbuddet bliver rekordstort. Skræmte magthavere Myndighederne begrunder de skærpede sikkerhedsforanstaltninger med, at store økonomiske konferencer på det seneste har affødt protester. Der er ellers ikke mange tegn på, at der skulle være planlagt store aktioner denne gang. Det er tydeligt, at Falun Gong skræmmer magthaverne, selv om bevægelsen går ind for ikke-vold. Af sikkerhedshensyn har politiet kun givet 20 Falun Gong-tilhængere tilladelse til at demonstrere, selv om bevægelsen havde håbet at mobilisere 200-300. Desuden bliver der opstillet afspærringer for at sikre, at demonstranterne hverken kan ses eller høres af den høje gæst fra Beijing. Gennem de seneste to uger er over ti udenlandske Falun Gong-tilhængere blevet nægtet indrejse i Hongkong. Falun Gongs vanskeligheder i Kina begyndte for alvor, da 10.000 tilhængere gennemførte en tavs protest uden for de kinesiske lederes hovedkvarter i Beijing i april 1999. Formålet med aktionen var at blive anerkendt. I stedet blev Jiang Zemin og andre ledere forskrækkede over denne bevægelse, der virkede så stærk og velorganiseret. De forbød bevægelsen og fængslede alle, som åbent viste, at de praktiserede Falun Gongs øvelser. Alligevel lykkedes det aktivisterne at gennemføre flere protestaktioner på Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Men den kinesiske nytårsaften i januar i år blev et vendepunkt. Da satte fem mennesker ild til sig selv på pladsen. Ifølge myndighederne tilhørte de Falun Gong, men det afviser bevægelsens talsmand. Siden har regeringen slået endnu hårdere ned på udøverne, og de åbne demonstrationer er tilsyneladende ved at ebbe ud. Nabolag mobiliseret Tidligere tolererede myndighederne mange steder, at folk praktiserede Falun Gongs øvelser inden for hjemmets fire vægge. Men den går heller ikke længere. Hele netværket af naboskabskomiteer og lokale medlemmer af kommunistpartiet er blevet mobiliseret for at kontrollere hver enkelt udøver, fortæller kilder inden for såvel politiet som Falun Gong. Familie og kolleger får ansvaret for at kontrollere dem, der stadig nægter at opgive deres loyalitet over for bevægelsen. Det gør ikke tilhængernes liv lettere, at bevægelsens talsmand og 'mester', Li Hongzhi, fra sit eksil i USA skærper kravene og pålægger dem at yde store ofre for sagen. I sine seneste skrifter kræver Li Hongzhi, at udøverne skal agere som »guder, der står frem« og bekræfter 'fa' eller den 'lov', der styrer universet. Kun derved kan de opnå 'fuldendelse'. Det duer ikke at være passiv eller praktisere Falun Gong i det skjulte, for så stiller man sig på samme side som de onde kræfter på Jorden. Taktisk anger Li Hongzhi giver et eksempel: En del udøvere, der er blevet fængslet og udsat for tortur, har skrevet under på erklæringer om, at de angrer. Det har de gjort af taktiske hensyn. De har tænkt sig at begynde at dyrke Falun Gong igen, når de bliver løsladt. »Men det er depraveret. Sådan er guder ikke. Når de én gang har valgt at gå en bestemt vej, så følger de den, indtil målet er nået«, skriver Li Hongzhi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























