Han har været på flugt i mere end 35 år. Men nu vil 'verdens største togrøver' hjem til Storbritannien og afsone sin straf. Ronnie Biggs sendte torsdag Scotland Yard en e-mail fra sit skjul i Brasilien med den opsigtsvækkende ordlyd: »Jeg vil hjem«. Biggs blev verdenskendt, da han med sin bande i 1963 plyndrede et posttog på vej fra Glasgow til London for et beløb, der i dag ville svare til 350 mio. kroner. Han blev hurtigt anholdt og idømt 30 års fængsel, men i 1965 lykkedes det ham at flygte. I flere år var han konstant på flugt og gennemgik ansigtsoperationer for at ændre udseende. Savner øl Siden 1970 har han boet i Rio de Janeiro, hvor manglende udvekslingsaftaler med Storbritannien har holdt hånden over togrøveren. Røveriet og røvernes videre skæbne blev siden filmatiseret i 'Buster' med blandt andre sangeren Phil Collins på rollelisten. I mailen til Scotland Yard skrev Biggs, at han gerne ville melde sig selv, og at han søgte de fornødne indrejsetilladelser for at kunne rejse tilbage til Storbritannien. Ifølge den britiske avis The Sun savner Biggs engelsk øl. Biggs mangler at afsone 28 år af sin straf, men den 71-årige håber, at hans dårlige helbred vil kunne overføre ham til et komfortabelt ophold på et fængselshospital. Avisen The Sun skriver, at Biggs er dybt forgældet. De 147.000 pund, som var hans andel af togrøveriet, er forlængst brugt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























