Irans reformvenlige præsident, Mohammad Khatami, lod sig fredag formiddag indregistrere i det iranske indenrigsministerium som kandidat til præsidentvalget den 8. juni. Khatami ventes at få en komfortabel sejr over sine konservative modstandere, der har udkæmpet en sand udmattelseskrig mod hans bestræbelser på at reformere den 22 år gamle islamiske republik. Irans højrereligiøse kæmper stadig for at finde en seriøs udfordrer til Khatami, der stadig er populær, selv om han har lidt en række nederlag, siden han erobrede præsidentposten ved en jordskredssejr i 1997. Khatami, der har været udsat for vedholdende angreb fra den konservative fløj, som har fjernet mange af Khatamis allierede fra betydningsfulde poster, fået reformvenlige aviser lukket og reformtilhængere fængslet, har beklaget sig over, at han som præsident mangler den magt, der er nødvendig for at reformere Iran. Reformtilhængere har beskyldt den konservative fløj for at føre en kampagne for at få Khatami til at undlade at opstille og for at svække hans opbakning blandt vælgerne. Den konservative fløj har på sin side beskyldt Khatami for at forsinke meddelelsen om, at han vil genopstille i et forsøg på at underminere den konservative fløjs valgstrategi. Valgembedsmænd sagde torsdag, at i alt 134 personer, heriblandt tre kvinder, indtil videre har ladet sig registrere som kandidater til præsidentvalget. Kandidaterne skal godkendes af det højrereligiøse og stærkt konservative organ Vogternes Råd, der skal sikre, at kandidaterne er tro mod islam og den islamiske republik. Vogternes Råd ventes at offentliggøre den endelige liste over kandidater den 18. maj. Valgkampen begynder den 19. maj og slutter 24 timer før, valghandlingen begynder om morgenen den 8. juni.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























