Rivegilde i Japan efter uventet nordkoreansk visit

Lyt til artiklen

Mystikken fortsatte lørdag omkring den nordkoreanske leder Kim Jong-Ils søn, der efter et forsøg på en smugvisit i Disneyland i Japan nu er blevet en storpolitisk kastebold. Tilsyneladende er han nu på vej hjem til Nordkorea. Kim Jong-Nam menes i en alder af 29 år at være den ældste søn af Kim Jong-Il og står derfor på spring som den næste nordkoreanske leder. Han blev sammen med sin hustru og fireårige søn anholdt i Narita-lufthavnen i Tokyo tidligere på ugen efter at have forsøgt indrejse på et falsk pas fra Den Dominikanske Republik. Ifølge japanske medier har Kim sagt, at målet med turen var at komme på besøg i Disneyland i Tokyo. Kim Jong-Nam blev udvist til Beijing, hvorfra han ifølge ubekræftede oplysninger senere vil rejse hjem. Japans nyhedsbureau Kyodo rapporterede, at et særfly senere lørdag afgår fra Beijing med kurs mod Nordkoreas hovedstad Pyongyang. I Japan har det uventede VIP-besøg ført til et politisk rivegilde. Højrefløjen og dele af pressen beskylder regeringen for svaghed, fordi de japanske myndigheder ikke benyttede lejligheden til at retsforfølge Kim Jong-Nam. Kim Jong-Nam har studeret computervidenskab i Rusland og Schweiz og står i spidsen for Nordkoreas IT-politik. Nogle mener, at det var den virkelige årsag til smugvisitten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her