Politiken tirsdag: Mens resten af Europa ivrigt diskuterede 'Schröder-planen' om reformer i EU, vedtog forretningsudvalget i det tyske socialdemokrati, SPD, i går et bredt europapolitisk oplæg på 14 sider 'Ansvar for Europa' til partikongressen i Nürnberg i november. I oplægget, der i udgaven på partiets hjemmeside (www.spd.de) stadig har slåfejl, kræver SPD radikale reformer i EU: Europaparlamentet skal som førstekammer (underhus) have fuldt budgetansvar, bl.a. for landbrugspolitikken, der lægger beslag på 46 procent af EUs budget. Kommissionen skal omdannes til en egentlig regering. Oplægget bruger ikke ordet regering, men 'udøvende'. Det skyldes ifølge generalsekretær Franz Müntefering, at ordet regering smager for meget af et forenet Europa. Ministerrådet skal omdannes til andetkammer (overhus) på linie med det tyske forbundsråd.Medlemslandene skal som led i en klarere opdeling af kompetencen i EU have ansvaret for egnsudvikling (strukturfonde) tilbage. Forbundskansler Gerhard Schröder er ganske vist formand for det udvalg, der har skrevet oplægget, men han har ikke personligt udtalt sig om det. Han var til stede på mødet i forretningsudvalget i går, men overlod det til Franz Müntefering at redegøre for sagen. Det er kommet lidt bag på SPD, at det via en foromtale af en artikel på 36 linier i ugemagasinet Der Spiegel har vakt opsigt i hele Europa. Oplægget er hverken afstemt med andre socialdemokratiske partier eller med andre regeringer i EU, understregede Müntefering på et pressemøde. Detaljer, som stemmetal i andetkammeret, må opklares af debatten. »Vi regner ikke med, at alle er enige«. Det centrale afsnit om EUs institutioner lyder: »SPD kræver, at beslutningsvejene på europæisk niveau bliver mere gennemskuelige ved udbygning af kommissionen til udøvende (magt), ved en fortsat styrkelse af EU-parlamentets rettigheder ved hjælp af en udvidelse af medbestemmelsen og fuld overhøjhed over budgettet såvel som udbygning af (minister)rådet til et europæisk statskammer«. SPD ønsker udtrykkeligt på mere europæisk integration: »Om ti år vil vi leve i et Europa med en forfatning«. Samtidig går oplægget i detaljer med kompetencefordelingen mellem fælles EU-organer, nationalstaterne og medlemslandenes regioner. Det interne SPD-oplæg har straks fået venlige kommentarer med på vejen fra den borgerlige opposition. »Under alle omstændigheder har vi et demokratisk underskud i EU, og det må ændres«, siger CDUs leder Angela Merkel. Hendes partifælle, EU-politikeren Elmar Brok hilser beskæringen af ministerrådets magt velkommen: »Så kan ministrene ikke længere blot gøre, som de vil«. Reaktionerne fra CDU har givet ført til lettelse blandt kanslerens rådgivere. For Helmut Kohl var EU en sag, der gav vælgere, men for Schröder er EU en sag, han kan tabe næste valg på. Euroen er otte måneder før sin indførelse som mønter og sedler så upopulær som nogensinde, og EUs udvidelse mod øst møder voksende modstand i meningsmålingerne. Under krisen med kogalskab og mund- og klovsyge har EU også været skældt ud. Men går de to politiske blokke til valg på næsten ens EU-politik, kan CDU ikke slå mønt på den voksende EU-skepsis.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























