Colombianske soldater har fundet en massegrav med 11 lig. Graven blev fundet i Vichada provinsen nær grænsen til Venezuela i en forladt lejr, der tidligere har tilhørt en venstreorienteret guerillabevægelse. Det fortæller general Arcesio Barrero til nyhedsbureauet Reuters. »Alle ligene havde hul gennem hovedet. Sandsynligvis var det oprørere, bønder eller folk, der var blevet bortført af oprørerne«, sagde Barrero, der er kommandør i hæren. Den venstreorienterede oprørsbevægelse, Colombias Revolutionære Væbnede Styrker (FARC) er kendt for at henrette medlemmer, der har forrådt bevægelsen eller forsøgt at forlade den. FARC bortfører desuden jævnligt civile og kræver løsepenge for på den måde at finansiere krigen mod regeringen, der har stået på i 37 år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























