Ugandas præsident, Yoweri Museveni, vil trække den ugandiske hær ud af nabolandet Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo). Det skriver præsidenten i en kronik i den statsejede avis Sunday Vision. »Jeg har besluttet at anbefale over for Overkommandoen, Hærens Råd, regeringen og parlamentet, at Ugandas tropper trækker sig ud af både DRCongo og Lusaka-processen«, skriver han. Det er en henvisning til Lusaka-fredsprocessen, der blev underskrevet i 1999 af alle parter, der er involveret i krigen i DRCongo, som brød ud i august 1998. Uganda og Rwanda har med tropper i DRCongo støttet oprørere, der kæmper for at styrte regeringen i Kinshasa, DRCongos hovedstad. Kinshasa-regeringen støttes til gengæld af tropper fra Namibia, Angola og Zimbabwe. Svar på FN-rapport Musevenis kronik er et svar på en rapport, der tidligere i denne måned blev udarbejdet for FNs Sikkerhedsråd af en ekspertgruppe om ulovlig udnyttelse af råstoffer i DRCongo. Rapporten antyder, at Uganda og medlemmer af Musevenis egen familie er involveret i ulovlig udvinding af råstoffer i nabolandet. Museveni skriver dog, at hans beslutning om at trække tropperne ud skyldes, at oprørsgruppen ADF er slået nu, og at Ugandas mål derfor er opnået. »Nogle ugandiske tropper vil imidlertid blive tilbage i områderne ved Ruwenzori-bjergene ved grænsen for at tage sig af oprørslommer, indtil der udstationeres FN-tropper«, skriver han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























